- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
73

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand, 1796-1876, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pastor W. 1806 tage Ophold i Kjøbenhavn med Hustru og Barn;
i Maj 1807 blev Chr. W. sat i Nykjøbing Latinskole, omtrent
samtidig med at Faderen blev forflyttet til Ulsø i Faxe Herred, et
Par Mil fra Fensmark, midtvejs mellem Bregentved og Gisselfeld.
I Sommerferien besøgte Chr. W. paa ny Kjøbenhavn og var der
under Bombardementet. Efter lange Lidelser døde Faderen i Juni
det følgende Aar paa Frederiks Hospital. Nedbrudt af Sygelejets
Spænding og Sorg kom Moderen kun langsomt til Kræfter under
Naadsensaarets Ophold i Præstegaarden og tog derpaa Bolig i
Nykjøbing, hvor Sønnen havde gjenoptaget sin Skolegang under
Ledelse af Familiens Ven, den udmærkede Rektor S. N. J. Bloch
(II, 413). Lærernes Vidnesbyrd om de sukcessive Klasseexaminer
fremhæve gjennemgaaende Disciplens ypperlige Begavelse og
tilfredsstillende Opførsel, men formane til større Flid og Stadighed.
Æsthetisk Læsning optog en stor Del af hans Tid, især tiltrak
Skolebibliothekets italienske Afdeling ham stærkt, og han blev tidlig
fortrolig med Sproget; ogsaa musikalske Øvelser havde megen
Tillokkelse for ham. I Efteraaret 1815 blev han Student med Haud,
Men i Mellemtiden var der foregaaet den Forandring i hans
personlige Forhold, at hans Moder 31. Avg. 1811 havde ægtet
Sognepræsten til Kjøbelev ved Nakskov, den lige saa elskelige som lærde
Rasmus Møller (XII, 97), senere Dr. theol. og Biskop over Laaland-Falster.
Han var Aaret forinden, bleven Enkemand, efter at hans
Hjem længe var sygnet hen under hans Hustrus tiltagende Sindssygdom,
og han følte stærkt Savnet af en styrende kvindelig Haand
og et moderligt Tilsyn med sine sex Børn, fire Døtre og de to
Sønner Poul Martin og Hans Ulrik, der vare W.s flinke Kammerater
i Nykjøbing Skole, og hvis Hjem denne stundum havde gjæstet
i Ferierne; især med den to Aar ældre Poul Møller forbandt et
inderligt Venskab og fælles poetiske Interesser ham, og Livet
igjennem stod disse to herlige Digtere trofast ved hinandens Side. Det
var saaledes ikke et fremmed Hjem, Mad. Winther skaffede sin
Søn, da hun besluttede sig til det af Rektor Bloch indledede
Ægteskab, og hendes fine Takt og rene Hjærte gjorde det til en
Velsignelse for Enkemanden og hans Børneflok ikke mindre end for
hendes egen elskede Søn, der i Kjøbelev Præstegaard kom under
Paavirkning af det ædleste Samliv.

Den nittenaarige Student med det smukke Ydre, det vindende
Væsen og den livlige Optræden fik lettelig Adgang til Hovedstadens
bedste Selskabelighed og nød Tilværelsen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free