Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand, 1796-1876, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middagsbord for de Kunstnere, der vilde være hans Gjæster. Sidst
i Nov. naaede han Rom og boede der et halvt Aar, i fuldt Maal
nydende dens gamle og nye Kunst, italiensk Natur og Folkeliv,
ogsaa elegant Selskabelighed i romerske og fremmede Cirkler
(Bankieren Torlonia, den preussiske Gesandt Bunsen o. fl.); de
ejendommelig extravagante Fester hos Frederik VII’s Moder gjæstede
han ligeledes. Ogsaa her sad Pengene løse hos ham; han bestilte
Malerier hos Kunstnerne, kjøbte Mængder af ædle Stene og andre
sjældne Smykker og forærede en underskjøn Albanerinde, som
han var forelsket i, en Vinhave til Erindring. Henrivende
Landophold bragte Forfriskning efter Bylivets trættende Færd, et to
Maaneders Ophold i Neapel var rigt paa Nydelse af enhver Art.
Her fra skrev han til Vennen Ludvig Bødtcher i et slapt Øjeblik:
«Jeg ækles over mig selv og haaber at faa en dygtig Lektion
fra Dig; thi jeg har brugt saa mange Penge, at det gyser i
mig, naar jeg tænker derpaa». Men han tilføjer: «Her bliver
det med hver Dag smukkere og vanskeligere at komme fra».
Over Florents og Milano tog han over Splügen gjennem Schweits
til Strasburg og var i Sept. 1831, efter et Aars Fraværelse, tilbage
i Kjøbenhavn. Endnu var der saa meget i Pungen, at han kunde
leje en Række Værelser paa første Sal i Hotel du Nord og en
Tid lang holde aabent Hus med fine Middagsselskaber. Men da
Rigdommen slap op, følte han sig noget trykket til Mode.
Til Jfr. Müffelmann bevaredes det venskabelig kurtiserende
Forhold. Det store Digt i Bellman-Stil «Vandring og Opdagelse»,
skrevet til hendes Fødselsdag 1833, skildrer hende og ham paa
Exkursion i de vel bekjendte Sommeregne omkring Lyngby, han
sender hende Velkomsthilsen ved hendes Hjemkomst til Kjøbenhavn,
og Digtet «Alfens Brud», som han overbringer hende Aaret
efter, tager sit Udgangspunkt fra hendes Bedsteforældres Landsted
ved Sorgenfri og indeholder hendes Navn let tilsløret som Alfhild.
Folk, som kjendte dem begge, mente, at det var hendes
Ubøjelighed, der holdt hans Flamme ved lige. Maaske var det ogsaa
par dépit, hvis det ikke udelukkende var i et Øjebliks
overrumplende Betagethed, at han i Rosenkildes Hus forlovede sig med en
yndefuld ung Pige af tarvelig Familie, men god Opdragelse, Sophie
Hansen, Veninde af de Rosenkildeske Pigebørn. Han fortrød dette
Skridt bogstavelig i samme Nu, det var gjort, men han havde ikke
Mod til at gjøre det usket eller betragtede sig som bunden ved
sit Ord og søgte nu at gjøre det bedst mulige ud af det. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
