Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand, 1796-1876, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren 1854 blev der for Alvor taget fat paa dens Udførelse, efter at
en privat Subskription havde sikret et Forlodshonorar og sat Digteren
i Stand til at leje sig ind i et Skovløberhus inden for Trepilelaagen
i Dyrehaven. Her bleve de første to Tredjedele skrevne.
Saa kom Efteraaret og med det Farnilieplaner om en højst uvelkommen
Romerrejse, som blev iværksat sidst i Okt. I den evige
Stad var Mismod Digterens Muse; kun til et enkelt klagende Digt
inspirerede hun ham. Først da han atter – paa sin Fødselsdag
1855 – havde dansk Jord under Fødderne, stemte han op: «Her
kan jeg frit aande Luft i min Lunge, alt her er mit og om alt
tør jeg sjunge», og paa Liselund (Møen) blev «Hjortens Flugt»
fuldført i Løbet af Eftersommeren. Den udkom sidst i Nov.; inden
Jul blev andet Oplag udsendt, midt i Jan. tredje – til Dato et af
de mest udbredte danske Digterværker, optrykt baade i illustreret
Pragt- og i billig Folkeudgave. Som kun faa andre Digte afspejler
det Folkesind og Modersmaal i deres fagreste, lyseste Skikkelse og
er paa samme Tid det fuldkomneste, mest samlede Udtryk for sin
Digters poetiske Egenskaber i deres mest prægnante Form, ligesom
hans Personlighed – visselig uden selvforherligende Bihensigt, men
ved en uvilkaarlig samfølende Folkeopfattelse – har fundet sit
ideale Billede i Folmer Sangers Skikkelse.
Baaren af den Popularitet, «Hjortens Flugt» havde skaffet
Forfatteren, udsendtes der 1859 Subskriptionsindbydelse paa hans
«Samlede Digtninger», en Udgave i 8 Bind, afsluttet i Løbet af
et Aars Tid. Med den var dog ikke selve hans Digtning sluttet.
Tre Supplementbind ere i Tidens Løb komne til, blandt dem 1865
Digtsamlingen «Brogede Blade», bl. a. med den friske Romancecyklus
«Verner» og den yndefulde Lyrik i «Genrebilleder». En
Række harniskklædte Sonetter, som W. i Krigsaaret offentliggjorde
i «Fædrelandet», vidne til Overflod om det Højtryk af national
Følelse, Begivenhederne øvede paa ham, men ere i poetisk Værd
kun lidet lødige. Endnu i hans sidste, 1872 udkomne, Digte «En
Samling Vers» findes der Side om Side med alderdomsmatte Ting
umiskjendelige Ytringer af den oprindelige Kraft og Originalitet i
Tanker, Billeder og sproglige Udtryk, som ingen saa let skulde
gjøre ham efter; det samme gjælder, om end i mindre Grad, om
de sene Fortællinger «I Naadsensaaret» og «Et Vendepunkt», hvilken
sidste er skreven i Digterens firsindstyvende Aar. Men denne
Efterslæt tillagde W. selv ikke noget synderligt Værd, og dens
Udgivelse fandt, som han skriver til Liebenberg, nærmest Sted «for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
