- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
102

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Georg Christian, 1796-1861, Veterinær - With, Jesper Peter, 1791-1854, Herredsfoged og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

W. var utvivlsomt en brav, flittig, pligtopfyldende og forstandig
Mand. Nogen fremragende Begavelse eller særdeles Talent
har han næppe besiddet, men det er dog nok muligt, at den nye,
mere paa naturvidenskabeligt Grundlag byggede Retning, der med
Bendz og Prosch trængte ind ved Veterinærskolen, og som for
lange Tider blev den sejrende, har medført en noget ringere
Værdsættelse af ham, end han fortjente. Af sine Elever skal han have
været agtet og afholdt. - W. ægtede 26. Dec. 1826 Elise Marie
Matthiesen (f. 26. Jan. 1804 i Kjøbenhavn, d. 3. Avg. 1857), Datter
af Grosserer P. N. M. og A. M. Eilschow. W. døde i Frederiksborg
15. Sept. 1861 af Apoplexi.

Erslew, Forf. Lex.
Tidsskrift for Veterinærer 1861.

B. Bang.


With, Jesper Peter, 1791-1854, Herredsfoged og Politiker,
blev født 16. Marts 1791 paa Christianshavn som Søn af Mourits W.,
Skibsfører for det asiatiske Kompagni (f. 1746 d. 1810) og Magdalene
Margrete f. Fenger (f. 1770 d. 1818), Datter af Kjøbmand Peter F.
(V, 119). Han blev 1808 Student og 1812 juridisk Kandidat, endnu
samme Aar Kopist ved Politiretten og 1814 tillige ved Søetatens
kombinerede Ret; han var 1815-22 Avditør ved sidstnævnte Ret
og blev derefter Landsoverretsassessor i Kjøbenhavn. Som saadan
var han 1825 Medlem af den Overkrigskommission, der havde at
undersøge og paakjende Sagen vedrørende J. G. Poulsen (XIII, 251)
og Gouvernør Richelieu paa Guineakysten, og som endte med at
frikjende den første for Beskyldninger for Underslæb og med at
fremkalde den sidstes Afsættelse. 1819 havde han udgivet et af
varm Fædrelandsfølelse præget Skrift «Danske og norske Søheltes
Bedrifter fra Aar 1797 til 1813», hans eneste større Bidrag til
Litteraturen; desuden er der kun et Par politisk-økonomiske
Smaaskrifter (1835-36) og nogle Bladartikler (især i «Aarhus Stiftstidende»).
I Slutningen af 1826 blev han Herredsfoged i Bjærge
og Hatting Herreder og forvaltede dette Embede indtil sin Død;
han fik 1840 Justitsraads Titel. Han var siden 1842 Medlem af Vejle
Amtsraad og var Juni-Sept. 1848 konstitueret Amtmand i Vejle
Amt; 1850 blev han Formand for Afløsning af Gaardmandshoveriet
i det sydøstlige Jylland. Da han ved sin Moders Død havde
arvet en ret betydelig Formue, blev han i Stand til 1827 at kjøbe
Avlsgaarden Davgaard (med 14 Tdr. Htk.), som han ejede og
beboede indtil 1843; han kjøbte da i Stedet Stjernholm ved Horsens,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free