- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
103

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Jesper Peter, 1791-1854, Herredsfoged og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor han flyttede hen og boede i nogle Aar; sine sidste Leveaar
tilbragte han paa en Gaard i Ørum ved Vejle.

Det var især som Politiker og fortrinsvis sorn Medlem af den
viborgske Stænderforsamling, at W. vandt Ry og indlagde sig
væsentlig Fortjeneste. Han havde Sæde i de 6 Samlinger 1836-46,
medens hans midlertidige Amtmandsstilling hindrede ham i at give
Møde 1848. Han sluttede sig strax til den frisindede Side, blev
tidlig en af dens Ordførere og var en af de virksomste Deltagere
saa vel i det egentlige Lovgivnings- som i det politiske
Vækkelsesarbejde, der blev Provinsialstændernes vigtigste Gjerning. Han
var i Løbet af de 10 Aar Medlem af ialt 58 Udvalg og jævnlig
Ordfører for disse, og han var altid en varm og djærv Talsmand
for Frihed og Fremskridt. Allerede 1836 var han Medlem af Udvalgene om Stænderforhandlingernes Offentlighed og om Trykkefrihedens
Beskyttelse imod nye Indskrænkninger, vistnok i begge
Tilfælde uden at opnaa noget. Han indbragte selv Forslag om
den ny Matrikkels snare Indførelse og om Vejvæsenet; ligeledes
foreslog han at bede Kongen om Nedsættelse af en blandet, civil
og militær, Kommission, der kunde undersøge Muligheden af almindelig Værnepligt.

I den næste Samling 1838 fremsatte W. – i Lighed med
A. Ussings Forslag i Roskilde – Forslag om de to kongerigske
Forsamlingers Forening, enten saaledes at den forenede Forsamling
skiftevis mødtes i Roskilde og Viborg eller hver Gang paa et
tredje Sted, Odense eller Fredericia, men ikke i Kjøbenhavn. Ved
Indbringelsen heraf udtalte han – som Modvægt mod den
Indvending, at man saa ogsaa burde forene Slesvigs og Holstens
Stænder - at man «snarere af Hensyn til Sproget skulde forene
den dansktalende Del af Slesvig med Jylland og den tysktalende
med Holsten». Han blev saaledes den, der først offentlig fremsatte
Tanken om Slesvigs Deling efter Nationaliteter; men den
fandt ingen Gjenklang i Forsamlingen og afvistes bestemt af den
kongl. Kommissarius Ørsted; siden synes han ogsaa selv at have
opgivet den. Samme Aar understøttede W. Schyttes Forslag om
Forbedring af Finansernes Tilstand ved at give Stænderne Tilsyn
med Statshusholdningen og et andet privat Forslag om at indrømme
Jøder Valgbarhed. End videre optraadte han som Talsmand
for udvidet Næringsfrihed, ja vilde selv endog fuld Frihed; thi
efter hans Opfattelse burde Kjøbstæderne forvandle sig til Landsbyer,
hvis de ikke kunde holde sig som Handelspladser. 1840 gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free