Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Jesper Peter, 1791-1854, Herredsfoged og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
W. endnu videre i sine Krav paa politisk Udvikling, i det han
foreslog Ændringer i Stændernes Ordning, nærmest svarende til
P. G. Bangs samtidige Forslag, dog med visse Tillæg; det gjaldt
nu ikke alene om Stændernes Forening, men ogsaa om udvidet
Myndighed og forlænget Varighed for deres Samling, og han vilde
desuden have udvidet Valgbarhed og en væsentlig Forøgelse af
Sædegaardsejernes Klasse. Under Forhandlingerne udtalte han med
stor Bestemthed, at Danmark før eller senere vilde faa en
konstitutionel Forfatning, og at Kongeloven lige saa lidt som andre
Love kunde forblive uforanderlig.
1842 var dog det Aar, hvor W. blev mest bekjendt ved sin
Optræden i den slesvigske Sag. Nogle Dage efter, at P. H. Lorenzen
havde talt Dansk i den slesvigske Stændersal og hævdet
sin Ret dertil, skrev han derom til W., og denne bebudede strax
(21. Nov.) et Andragende til Kongen om at værge den danske
Nationalitet i Slesvig. 25. Nov. indbragte han sit Adresseforslag,
hvori der bittert klagedes over de slesvigske Stænders gjentagne
Udæskninger mod Danmark, og 2. Dec. forsvarede han det med stor
Varme og Dygtighed, støttet af alle Hovedmændene for det nationale
Parti. Han fremkaldte saaledes det stærke Sammenstød med Ørsted
som kongl. Kommissarius, der til sidst gik saa vidt, at denne forbød
Forhandlingernes Optagelse i den trykte Tidende. Men derved
vaktes et hidtil ukjendt Røre i Folket, og W. var nærmest den,
der ledede Bevægelsen i Nørrejylland, hvorhos Kløften mellem
Regeringen og det frisindede Parti uddybedes. W. stod selvfølgelig
2 Aar senere ved Siden af J. E. Larsen, da denne gjenoptog
Spørgsmaalet om at hævde den danske Nationalitet i Slesvig, og
tog ligeledes Del i Forhandlingerne om Stænderinstitutionens
Udvikling til en virkelig fri Forfatning og Kravet paa «en kraftig,
folkelig og fædrelandsksindet Administrations Hans Optræden
vakte saa stor Opmærksomhed, at Kong Christian VIII 1845 under
sit Ophold paa Boller kaldte W. til sig og ligefrem truede ham
med Tab af Embede, saafremt han fortsatte sine Angreb mod
Regeringen. W. forsvarede sig dog med stor Djærvhed, fastholdt
sin Opfattelse og bebudede det kommende Oprør, ja havde endog
den Tilfredsstillelse, at han og Kongen - som han siden udtrykte
sig - «skiltes som nogenlunde gode Venner».
Deltagelsen i de store politiske Forhandlinger lod dog ikke
W. glemme de mere praktiske Spørgsmaal, og netop i Aarene
1840 - 46 indbragte han adskillige Forslag sigtende til at løse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
