Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Jesper Peter, 1791-1854, Herredsfoged og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne. Allerede 1840 stillede han Forslag om at tillade de
offentlige Stiftelser samt Lens- og Stamhusbesidderne at afhænde deres
Fæstegods; 1842 ønskede han et Forbud imod Oprettelse af nye
Len og Stamhuse samt Offentliggjørelse af Præmisserne til Højesterets Domme;
1844 foreslog han Oprettelse af et Sindssygehus for
Nørrejylland, og 1846 krævede han Tilladelse til at oprette højere
Skoler for voxne unge Mennesker paa Landet, i Lighed med
Folkehøjskolen i Rødding. Han var saaledes i mere end én
Henseende en virkelig Foregangsmand.
Da 1848 bebudede Opfyldelsen af, hvad han saa længe havde
ønsket og saa sikkert havde ventet, nemlig en fri Forfatning, søgte
og opnaaede han Valg i sin Hjemstavn til den grundlovgivende
Rigsforsamling. Han sluttede sig nærmest til Venstre, men det
nationale Spørgsmaal laa ham fuldt saa meget paa Sinde som de
politiske. Han stemte 7. Nov. imod Kriegers Forslag om at udsætte Grundlovsforhandlingerne, indtil Slesvigerne kunde komme
med, og raadede endog 6. Febr. 1849 til hellere at vedtage
Regeringens Udkast i dets Helhed uforandret end at udsætte
Afgjørelsen paa ubestemt Tid. Han indbragte ogsaa den store Adresse
imod Slesvigs Deling samt hørte med til den af Flor stiftede
«Danske Forening». Med Hensyn til Rigsdagens Ordning var han
nærmest stemt for et enkelt Kammer, valgt ved almindelig Valgret
uden Klassedeling, og vilde kun give Landstinget en Stilling i
Lighed med det norske Lagting, saa at dets Nej kunde omstødes
ved en fælles Afstemning af begge Ting.
W. blev ogsaa Medlem af det første Folketing 1850-52 for
Vejle Amts 5. Kreds (Bjærge), men kom ikke til at spille nogen
Rolle her; han blev kun valgt til enkelte og ikke særlig vigtige
Udvalg og kunde slet ikke finde sig rigtig hjemme. Han, der var
bleven vant til Stændernes Forretningsgang, klagede over de lange
Taler og over de tidsspildende, kostbare Afstemninger ved Navneopraab,
der krævedes, naar han selv søgte at fremtvinge Afslutning.
Han havde helt forladt Venstre og hørte endog til det national-liberale
Partis højre Fløj; han stemte saaledes imod Jagtrettens
Afløsning og imod Spandets Forslag om Trosfrihed, ja selv mod
Bevillingen til Bondehøjskoler, som han faa Aar tidligere havde
taget Ordet for. Under de vigtige politiske Forhandlinger 1851-52
var han aldeles tavs. Han følte ogsaa, at Tidsaanden var løbet
fra ham, og søgte ikke Gjenvalg 1852.
W. var en munter, livslysten Mand. Allerede i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
