- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
119

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiwel, Kylling Georg, f. 1851, Filolog og Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tog han i Kjøbenhavn den theologiske Doktorgrad. Flere af ham
udgivne Skrifter vidne om, at han ligesom hans Medlærer Juristen
Henrik Ernst (IV, 569) ikke forgjæves havde gaaet i Rosenkrantz’
Fromhedsskole. Da Akademiet i Sorø 1665 opløstes, stod W. uden
Embedsgjerning, indtil han 13. Nov. 1668 blev kaldet til theologisk
Professor ved Kjøbenhavns Universitet, i hvilken Stilling han døde
11. Sept. 1676. Hans Skrifter ere nærmest Dissertationer, som hans
akademiske Embede foranledigede, men for øvrigt ikke uden
Betydning. — Han ægtede 27. Juni 1647 Anne, Datter af Borgmester
og Slotsfoged Nickel Hansen Lundt i Nykjøbing p. F., Enke efter
den kongl. Livlæge Dr. Henning Arnisæus (I, 338).

Worm, Lex. over lærde Mænd II, 611.
Rørdam, Hist. Saml. og Stud. I, 525.
J. O. Andersen, H. Rosenkrantz.

H. F. Rørdam.

Wiwel, Hylling Georg, f. 1851, Filolog og Skolemand. W.
er født 3. Sept. 1851 i Hillerød og er Søn af nedennævnte N. P. W.
1861 blev han sat i sin Fødebys lærde Skole, hvorfra han blev
Student 1869, og 1876 underkastede han sig den filologisk-historiske
Skoleembedsexamen. Han tog derefter af Helbredshensyn Plads
som Huslærer et Par Aar og var siden Lærer ved Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn og ved Krebs’ Skole. 1880 blev han Førstelærer
ved Kolding Latin- og Realskole. 12. Maj 1883 ægtede han Johanne
Fernanda Beck (f. 30. Dec. 1847), Datter af Distriktslæge i
Kolding, Ove Frederik B. (f. 1815 d. 1898) og Nancy Vilhelmine
Caroline f. Durre (f. 1817 d. 1893). 1889 blev han Timelærer ved
Aalborg Kathedralskole og udnævntes 1892 til Adjunkt sammesteds.
— W. har med stor Iver kastet sig over Studiet af det danske
Sprog. Hans første sprogvidenskabelige Afhandling «Om
Sammenhængstrykket i Dansk» («Dania» 1900) efterfulgtes af et større,
vidtløftigt Værk «Synspunkter for dansk Sproglære» (1901). Senere
har han udgivet en mindre dansk Grammatik til Skolebrug «Hjælpebog
ved Undervisningen i Modersmaalets Sproglære» (1904). W.s
Skrifter ere rige paa ypperlige Iagttagelser og træffende Bemærkninger
over Sprogets Ejendommeligheder. Men det, der har gjort
hans Navn mest bekjendt, er dog hans skarpe Kritik af den Maade,
paa hvilken Skolens Undervisning i dansk Sprog foregaar. Hans
Angreb ere ikke fri for Ensidighed og Overdrivelse, og mange af
de foreslaaede Forandringer vilde snarere betegne en Tilbagegang
end et Fremskridt. Men ikke des mindre fortjener hans Arbejde
den Anerkjendelse, som i rigt Maal er blevet det til Del.

P. K. Thorsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free