- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
138

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Adelgunde Emilie, 1811-92, Billedhuggerinde - Vogt, Carl Anton, 1800-77, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortjene Agtelse i Kraft af deres i det hele flinke, altid omhyggelige og smagfulde Udførelse. Hun døde i Kjøbenhavn 10. Juni 1892.

Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Vogt, Carl Anton, 1800-77, Officer, var født 19. Febr. 1800
i Kjøbenhavn og Søn af Kontorist i Overformynderiet Peter Martin V.
og Cathrine Dorthee Elisabeth f. Jülow. Han blev Frikorporal og
Landkadet 1812, Sekondlieutenant (med Aldersorden fra 1816) i 1817,
da han fik Ansættelse ved 2. jyske Infanteriregiment, senere ved
Livregimentet, hvor han blev karakteriseret Premierlieutenant
1828, virkelig 1831 og Kapitajn 1838. I 1842 ansattes
han som Kapitajnvagtmester og Garnisonsadjudant ved Kjøbenhavns
Fæstning og erholdt 1848 Majors Karakter. Han rykkede
s. A. i Felten som Kompagnikommandør ved 2. Reservebataillon,
men blev i Maj n. A. Major og Kommandør for 7. Bataillon, hvilken
han førte med Dygtighed under Ryes Tilbagetog og i Slaget
ved Fredericia. I Vinteren 1849-50 var han Pladsmajor i Kjøbenhavns
Fæstning, men fik derefter i Juli 1850 Befaling over
Expeditionen til Femern, ved hvilken Lejlighed en Del Materiel
erobredes. I Avg. forlod han atter Øen for at overtage Kommandoen
over 7. Bataillon og ledede den 8. Sept. en Rekognoscering
mod Norder- og Süderstapel, hvilken paa Grund af Fjendens
Overlegenhed fik et mindre heldigt Udfald. Under Kampen ved
Frederiksstad var han særdeles flink og bidrog med sin Bataillon til, at
Stormen paa Mølleskansen blev afslaaet. Han fik derefter
Oberstlieutenants Karakter, hvilken Grad han opnaaede 1857, medens
han i 1858 karakteriseredes som Oberst.

I April 1861 ansattes han som Kommandant paa Als, fik
kort efter Befalingen over 3. Bataillon, blev ved Mobiliseringen
1863 Kommandør for 2. Infanteribrigade og avancerede nogen Tid
efter til Generalmajor. Det var hans Brigade, som førte Kampen
ved Mysunde, og her udmærkede han sig ved roligt og besindigt
Mod, hvilke Egenskaber han ligeledes lagde for Dagen ved
Forsvaret i Dybbølstillingen, hvor han fra 9. Marts førte Befalingen
over i. Infanteridivision og som saadan skiftevis med General
du Plat førte Kommandoen i Sundeved. For sin Virksomhed her
benaadedes han med Kommandørkorset af Danebrog af 1. Grad.
Den 15. April overtog General Steinmann atter Befalingen over sin
Division, og V. blev da Kommandør for 5. Brigade, men fik efter
General du Plats Fald Kommandoen over 2. Division. I Maj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free