- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
141

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Henrik Ludvig Volrath, 1817-89, Skolemand - Vogt, Jørgen Herman, 1784-1862, norsk Statsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Palæstina, han kunde overkomme, og efter at han 1863 havde været
der, fik han udarbejdet et Pragtværk «Det hellige Land», der udkom
1879 og i en forøget Udgave kort før hans Død. Mer end
ved dette har han dog gjort sig bekjendt ved sine bibelhistoriske
Lærebøger – navnlig den mindste, der er trykt i mere end i Mill.
Exemplarer og derhos eftertrykt i Amerika. Det blev sagt om
ham, at han havde lært hele det norske Folk Bibelhistorie.

Halvorsen, (Norsk) Forf. Lex.

D. Thrap.


Vogt, Jørgen Herman, 1784-1862, norsk Statsraad, var født
i Drammen 21. Juli 1784. Hans Fader, Exam. Juris Niels Nielsen
(f. 1755 d. 1809), der havde antaget Navnet Vogt, var paa den
Tid Kjøbmand i nævnte By og var gift med Abigael f. Monrad
(f. 1759 d. 1812). V. gik i Skole paa Kongsberg, hvor Faderen
havde bosat sig 1793, og blev Student med Udmærkelse 1800.
Allerede 1801 blev han ansat som Kopist i et Kontor under
Finanskassedirektionen, hvorfra han endnu samme Aar i samme Stilling
overflyttedes til Finanskollegiets Sekretariat. Her vandt han hurtig
sine overordnedes, fremfor alle Grev E. H. Schimmelmanns Yndest.
I 1806 tog han juridisk Embedsexamen og blev saa 1807 Fuldmægtig
i sit gamle Kontor. I denne Stilling opholdt han sig fra
Nov. 1807 til Maj 1808 i Rensborg. Imidlertid var hans Fader
1803 bleven Sorenskriver i Nordfjord, og da han døde 1809, kom
V. der hen som hans Efterfølger og boede der til 1812, da han
blev Assessor i Finanskassedirektionen og Arkivar i Finanskollegiet.
Det havde tillige været Tanken at paakalde hans Arbejdsevne
og Kyndighed for Udarbejdelsen af Rigsbankforordningen
af 5. Jan. 1813. Men Familieforhold havde foreløbig holdt ham
tilbage i Drammen, hvorfra han først kunde komme afsted over
Nytaar. I Kjøbenhavn udarbejdede han en Oversigt over det
danske Monarkis Skattevæsen, hvoraf kun første Hæfte blev udgivet (1815).

Imidlertid indtraf Begivenhederne i 1814, og Norge skiltes fra
Danmark. V. traadte ind i den nystiftede Nordmandsforening,
hvor han med Chr. Pram og J. A. Hielm var Direktør. Senere
drog hans Lyst ham til Norge, hvorhen han ogsaa kaldtes af
Rigets Prinsregent, Inden sin Ankomst blev han valgt til Medlem
af den. Finanskomite, der var nedsat af Rigsforsamlingen paa
Ejdsvold. I Midten af Sept. ankom V. til Christiania, hvor han snart,
med Titel af Kommitteret, fik sig overdraget Bestyrelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free