Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Poul Lachmann, 1721-61, Trælasthandler og Fabrikejer i Christiania - Wohlert, Hans Friedrich, 1750, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tages fra Dansk-Vestindien. Han ejede foruden en elegant Bygaard
ogsaa Ljan, hvor han havde en Krudtmølle, og Økern i
Nærheden af Christiania. For øvrigt hørte han til den Kreds,
hvis aandelige Middelpunkt var Digteren Tullin, og som ofte
samledes i V.s Hus. Endnu ikke fuldt 40 Aar gammel døde han
17. Febr. 1761 uden Børn. Enken, der fortsatte Forretningerne,
ægtede 1764 Generallieutenant Carl v. Wilster (XVIII, 615).
L. J. Vogt, Slægten Vogt i gamle Dage S. 90-102.
C. Nyrop, J. F. Classen S. 28 f. 48.
Norske Stiftelser III, 1063.
L. Daae.
Wohlert, Hans Friedrich, 1703-1779, Kirurg. Han er født
i Kiel 29. Sept. 1703; kom tidlig til Kjøbenhavn, hvor han uddannedes
som Svend hos den ansete Operatør Henning Ditlev Claussen
og fungerede som Kirurg ved Hestgarden. I sidste Halvdel
af Trediverne foretog han en længere Studierejse, først til Berlin
- hvortil han ankom med Sikkerhedspas, for at han ikke ved
sin usædvanlige Legemshøjde skulde blive stukket ind i Preusserkongens
Garde - der fra til London og Paris. Ikke blot synes
han paa Rejsen at have studeret grundig, men han henledede
ogsaa i Paris den videnskabelige kirurgiske Verdens Opmærksomhed
paa sig ved sammen med en fransk Kirurg Puthod at indgive
et dristigt Forslag til det franske kirurgiske Akademi om Foretagelse
af Exartikulation af Laarbenet. Forslaget fik vel ingen direkte
praktisk Betydning - Operationen var for vovelig – men mødte
dog megen akademisk Anerkjendelse.
Hjemkommen 1739 underkastede han sig strax med Glans
den kirurgiske Examen ved Kriigers nye Theater, tog derefter Del
i Undervisningen her og blev s. A. Regimentsfeltskær ved Hestgarden.
Ved Hofkirurg Mensings Død 1747 fik han dennes Stilling,
og som Hofkirurg faldt det i hans Lod 1750 at maatte foretage
den yderst vanskelige Operation hos Dronning Louise under
dennes dødelige Sygdom (indeklemt Navlebrok i Svangerskab). I
de følgende Aar arbejdede W. med megen Iver for Oprettelsen af
Frederiks Hospital, var Medlem af den i denne Anledning nedsatte
Kommission og senere en af de tilforordnede i Direktionen,
Som Læge blev han meget anset og afholdt af høje og lave,
vandt et stort Klientel og synes ogsaa at have besiddet
Personlighedens bedste Egenskaber. Unge lovende Lægevidenskabens
Dyrkere tog han sig af med varm Interesse og Utrættelighed, tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
