- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
164

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolff, Abraham Alexander, 1801-91, jødisk Theolog, Overrabbiner - Wolff, Adolf Wilhelm, 1815-92, Advokat - Wolff, Emil Theodor, 1818-96, Agrikulturkemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde konfirmeret og viet ofte 3 Slægtled, kom i en inderlig
Berøring med alle Menighedens Familier, saa at Hengivenheden for ham
i det hele blev usvækket til hans høje Alder. Baade de aandelige
og legemlige Betingelser for at kunne røgte sit Embede bevarede
han længe i ualmindelig Grad og ikke mindre sin varme Interesse
for Menigheden og sin Glæde ved Virksomheden, der bragte ham
til at overse uundgaaelige Skuffelser. Hans lyse Sind og hans
Gudstillid førte ham ogsaa let over mødende Sorger, som Tabet af
Hustruen kort før Guldbryllupsdagen, og han glædede sig med
barnligt Sind over alle Udmærkelser, der ved hans talrige Jubilæer
bleve ham til Del, som Udnævnelsen til Professor (1871),
Kommandørkorset (1888) og et Ordenstegn fra hans Fødeland, ligesom ogsaa
over Anerkjendelsesskrivelser fra Institutioner i Udlandet og over de
Tegn paa Taknemmelighed, Menigheden viste ham ved Stiftelsen
af et Legat i hans Navn, Prægning af en Medaille til hans Ære,
eller som Enkeltmand bragte ham. I sine sidste Leveaar var
han af og til sengeliggende og led noget under Alderdommens
Besværligheder, men hans Aand var endnu ungdommelig livlig,
da han efter et langt, virksomt og lykkeligt Liv afgik ved Døden
3. Dec. 1891.

Erslew, Forf. Lex.
Rosenhoff, Almanak 1855.

D. Simonsen.


Wolff, Adolf Wilhelm, 1815-92, Advokat, Søn af nedennævnte
Rektor Friedrich Karl W., var født 13. Dec. 1815 i Flensborg.
Han studerede i Kiel og Berlin, tog 1841 juridisk Examen,
1843 den juridiske Doktorgrad, var et Aars Tid Privatdocent i Kiel
og nedsatte sig 1844 som Advokat i Flensborg, fra 1847 tillige som
Notar. 1853 mistede han sine Bestallinger, men fik dem Aaret
efter tilbage og blev 1858 Appellationsretsadvokat, overtog 1859
Godset Lytjenhorn ved Læk, som hans Hustru Therese Christiane
Henriette f. thor Straten (f. 29. Jan. 1828), hvem han ægtede
7. Maj 1858, havde arvet efter sin Fader, Hinrich thor S., og
gjenoptog 1865 sin Sagførervirksomhed. Han var flere Gange en
dygtig Defensor for danske Redaktører i vanskelige Pressesager.
1869 blev han preussisk Justitsraad, nedlagde 1879 sin Praxis og
døde 2. Jan. 1892 i Flensborg.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Wolff, Emil Theodor, 1818-96, Agrikulturkemiker. W. var
født 30. Avg. 1818 i Flensborg og Broder til foran nævnte A. W. W.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:24 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free