Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Ole (Oluf), 1588-1654, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den kjøbenhavnske Vinhandler Peder M. og en Søster til
Griffenfelds Moder. Med disse Hustruer fik han en talrig Børneflok,
hvoraf flere Sønner og Døtre (ved Ægteskab) fik en fremskudt
Plads i Samfundet.
Hans lange Universitetsvirksomhed samlede sig altsaa
hovedsagelig om Medicinen, og her fik han en ikke ringe Betydning
som den kundskabsrige og samvittighedsfulde Docent, der alvorlig
søgte at bringe de medicinske Undervisningsfag op fra den
rudimentære og utilfredsstillende Tilstand, som hidtil paa dette
Omraade havde hersket ved Universitetet. For den anatomiske
Undervisning manglede alle Hjælpemidler, men ved Livlæge Henning
Arnisæus’ Bistand fik W. dog anskaffet et mandligt Skelet og blev
saaledes i Stand til i det mindste at demonstrere Osteologien,
ogsaa de smaa af ham selv paaviste Ben i Kraniet, som Th. Bartholin
i de nye Udgaver af Faderens anatomiske Lærebog til hans
Ære kaldte «ossa Wormiana», men som i øvrigt for længst vare
opdagede af andre. Naar han stillede sig meget kølig til
Oprettelsen af det anatomiske Theater, var det paa ingen Maade af
Mangel paa Interesse for Videnskabsfaget, men fordi det ikke, som
han vilde, blev hans Hustrus unge Søstersøn og hans egen kjære
Plejesøn Thomas Bartholin, der skulde være dets Forstander, men
den af Regeringsmyndighederne uden Universitetets Medvirkning
indkaldte Simon Paulli (XII, 577), hvis hele Personlighed oven i
Kjøbet var ham i høj Grad imod. Paulli gik uden Skrupler ind
paa, efter Paabudet i de nye «Constitutiones», at foredrage
Anatomien og Kirurgien i Modersmaalet for de ulærde Barberkirurger
– noget som en fornem og selvfølende Universitetsprofessor af
Tidens typisk lærde Støbning saaledes som W. absolut maatte finde
at være «medicorum Ære for nær». Saa vidt i Uhildethed kunde
han ikke naa, om han end under sine vidtløftige Studieophold ved
fremskredne fremmede Universiteter havde faaet sit Syn betydelig
udvidet og saaledes ikke delte sine fleste lærde Kollegers Ringeagt
for Kirurgien, som han rned Iver havde lagt sig efter, og hvilken
han endog betegnede som «nobilissima medicinæ pars».
Ogsaa i sin Virksomhed som Læge viste han sig at indtage
et fremskredent Standpunkt. Ikke blot synes han utrættelig at
have staaet til Rede med Ydelsen af sin Lægehjælp i de forskjellige
Samfundskredse – for øvrigt ikke mindst i de højeste fyrstelige –
men ogsaa i de i hans Tid ret hyppige Pestepidemier i
Kjøbenhavn ses han at være bleven paa sin Post og at have ofret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
