Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Ole (Oluf), 1588-1654, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig for de syges Behandling, i Modsætning til de allerfleste af
hans lærde Kolleger, som efter gammel Skik flygtede bort fra det
af Pest angrebne Sted og overlod de syge til Barberernes
(Pestmestrenes) Behandling. Den heftige Feber, som voldte hans Død,
var sikkert nok ogsaa af pestagtig Natur og fremkaldt ved den
herskende Epidemis Smitte. Han gav i saa Henseende sine medicinske
Disciple det smukkeste Exempel til Efterfølgelse, og han
forsømte heller ikke at oplære dem til deres Kald ved Undervisning
i selve Sygdomslæren, som flere af hans udgivne Disputationer
og Exercitationer ligesom ogsaa hans særlige Skrift «Institutiones
medicæ» ret udførlig omhandler. For Disciplenes Kjendskab til
Lægemidler søgte han at drage Omsorg ved at tage sig af den
«Hortus medicus», som Kongen havde skjænket Universitetet, men
som henlaa i en ynkelig Forfatning. Efter at have overtaget den
med Haven sammenknyttede Residens fik han den bragt nogenlunde
paa Fode, selv om den paa ingen Maade kunde maale sig
med, hvad han havde set ved udenlandske Universiteter.
Den stærke Ros, W. faar i sin akademiske Nekrolog for at
have virket som Docent «inimitabili industria», kan saaledes siges
ikke at være ufortjent, navnlig set i Forhold til, hvad der ellers
udrettedes i det medicinske Fakultet i det 17. Aarhundredes første
Halvdel. Men hans Livs egentlige og mest fremtrædende Hovedinteresse
var dog aabenbart Forskningen i Tidens vidtstrakte polyhistoriske
Forstand paa alle Iagttagelsens og Naturerkjendelsens
Omraader og heller ikke uden Benyttelse af den lærde Spekulations
og Dialektiks skolastiske Vaaben. Utrættelig lige til sin Død
vedblev han at samle og udforske alt muligt, der frembød ham
Problemer at løse, lige fra den nordiske Hedenold og til hans egen
Tid (om hans Oldtidsforskning se ndfr.); hans største Stolthed og
Tilfredsstillelse var det bestandig voxende Musæum, han anlagde og
altid fordybede sig i, og hvis uafbrudte frodige Tilvæxt lettedes
ham ved de omfattende og gode Forbindelser, han havde erhvervet
sig paa sine vidtløftige Ungdomsrejser, senere tillige ved den store
Avtoritet, han kunde glæde sig ved ogsaa i Udlandet. Hans
Musæum blev efterhaanden til Kjøbenhavns største Seværdighed,
og fra alle Lande kom fremmede til for at se og beundre dets
meget brogede Skatte, dets store Samling af alskens Vidunderligheder,
men tillige af virkelig naturvidenskabeligt Materiale, saaledes
navnlig fra Zoologiens Omraade.
W. var sin Tids Barn og fordybede sig gjærne i saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
