- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wormskjold, Morten, 1783-1845, naturhistorisk rejsende - Wormskjold, Peder, 1750 - 1824, Rentekammerdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kanariske Øer og Chile til Kamtschatka, men strax ved Ankomsten
hertil blev han sat i Land og maatte forblive der i to Aar.
Uheldige Forhold om Bord, hans egen og Chefens Umedgjørlighed m. m.
var Grunden hertil. Det var en Trængselens Tid, han oplevede
paa Kamtschatka, som han ikke kunde udnytte nær saa godt, som
hans videnskabelige Interesser ønskede. Den hele Rejse bragte
for hans Vedkommende intet Resultat, endog hans hjembragte
Samlinger gik siden tabt ved en Ildebrand. W. var en ideelt
anlagt Mand, som med stor Begejstring drog ud paa sine
Opdagelesrejser og med stor Flid samlede, tegnede og beskrev de
indsamlede Planter og Dyr. Han var ogsaa en rettænkende Mand,
men stædig og sær. Hans Liv fik ved den ulykkelige Rejse med
Kotzebue et Knæk; hans Sind var trykket, og han blev stadig
mere Særling. Som ensom Mand levede han Resten af sit Liv,
især hos Familie og Venner af Slægterne Rosenørn og Teilmann,
altid sysselsat med Læsning og Studier i forskjellig, dog ikke
naturhistorisk Retning. Han døde paa Gavnø 29. Nov. 1845.

Videnskabelige Meddelelser fra den naturhist. Foren. (1889).
J. K. Rosenørn-Teilmann, Om Slægten Wormskiold (Kbhvn. 1902).

Eug. Warming.


Wormskjold, Peder, 1750-1824, Rentekammerdeputeret, var
en Søn af Kancellisekretær Henrik Christian W. til Bramminge
(f. 17. Okt. 1726 d. 6. Maj 1760) og Ingeborg Christiane Teilmann (f.
1720 d. 4. Maj 1785). Han fødtes 26. Avg. 1750, studerede fra 1767
ved Sorø Akademi særlig Kameralvidenskaberne, tog 1771 juridisk
Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet, blev 1776 Kammersekretær
ved det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer,
men overgik det følgende Aar i den tilsvarende Stilling ved
Rentekammeret, hvor han 1781 udnævntes til Kommitteret, 1796 til
Deputeret og fra 1810 var 1. Deputeret. Desuden blev han 1784
Medlem af Kommissionen til at undersøge det kongl. Theaters
Forfatning og var 1786-92 Medlem af Theaterdirektionen. End
videre fik han 1786 Sæde i den store Landbokommission, hvor
han – jævnlig fra et mere konservativt Standpunkt end det,
Kommissionens Flertal indtog – udførte et betydeligt og sagkyndigt
Arbejde. Ligeledes var han fra 1793 Medlem af Direktionen for
Frederiks Hospital, fra 1798 af Kreditkassens Direktion, fra 1802
af den extraordinære Finanskommission, fra 1804 af Kuratelet for
Vemmetofte Kloster, fra 1807 af Provideringskommissionen for
Sjælland, fra 1816 af Finansdeputationen og af Kommissionen angaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free