- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
223

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voss, Marcus Detlef, 1741-1815, Præst - Voss, Peter, 1710-69, Deputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har udgivet et Par kateketiske og pædagogiske Smaaskrifter; han
havde megen historisk Sans, der yderligere fremelskedes af hans
Svigerfader, Provst Petreius. Blandt hans efterladte Haandskrifter
var en udførlig eiderstedsk Kirkehistorie og «Nachrichten von
den Propsten und Predigern in Eiderstedt»; dette sidste Skrift blev
omarbejdet og fortsat af Provst Fr. Feddersen og udkom 1853.
V., der døde 18. Avg. 1815, var kraftig og virksom til det sidste.
Han var 3 Gange gift: 1. med Maria Elisabeth Petreius, Datter af
Provst P. i Garding; 2. med Anna Margrethe Nommels; og 3.
(1798) med Ida Cathrine Johannsen (d. 1804).

Voss, Nachrichten von den Propsten etc. (1853) S. 22 ff. 118.
Kordesy Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. Jantzen.


Voss, Peter, 1710-69, Deputeret. Om hans Barndom og
Ungdom vides kun, at han var født 1710, rimeligvis i Holsten, og
at han i Slutningen af Trediverne stod i et tjenende Forhold –
vel som Haandskriver – til Christian August Berckentin (II, 82).
– I 1746 var han Privatsekretær hos den danske Gesandt i Stockholm,
Niels Krabbe Vind (ovfr. S. 10), og blev af denne indstillet
til at ansættes som Sekretær i Danske Kancelli, en Stilling, han
ogsaa ved Berckentins Medvirkning opnaaede i September 1749.
I denne betroede Post virkede han til Avg. 1754, da han blev
udnævnt til Amtsforvalter over Grevskabet Rantzau og virkelig
Kancelliraad. Han har rimeligvis i denne Stilling haft Lejlighed
til at vise, at han ikke blot var Kontormand, men sad inde med
stor administrativ Dygtighed, thi han udnævntes i Marts 1763 til
Proviantkommissær i Holsten, hvor største Delen af den dansk-norske
Hær, der det foregaaende Aar var trukket sammen i Anledning af Ruslands
truende Optræden, endnu kantonnerede, og
hvor Forplejningsforholdene voldte betydelige Vanskeligheder. I
Løbet af 1763 brød Afdelingerne imidlertid op til deres gamle
Garnisoner, og da V.s Tjeneste nu kunde undværes, blev han i
Februar 1764 sendt til Norge som Generalkrigskommissær og
ansattes som 3. Deputeret i det 1764 oprettede Generalitets- og
Kommissariatskollegium for Norge i Christiania og indtraadte i samme
Egenskab i det i Dec. 1767 oprettede norske Generalkommissariatskollegium,
i hvilken Stilling han døde i Christiania 28. Marts 1769.

– Han havde – vel under sit Ophold i Stockholm – ægtet
en svensk Adelsdame, Magdalene Beate v. Stjernheim, der
overlevede ham.

J. C. W. Hirsch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free