- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
238

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulff, Christian, 1777-1843, Søofficer - Wulff, Daniel Høffding, 1829-1900, Skolemand og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under en af disse ret haardnakkede Kampe blev han saaret. 1808
var W. Chef for en Afdeling Kanonbaade o. l. i Storebælt ved
Laaland. Med denne Styrke erobrede han 4. Juni den engelske
Brig «The Tickler» paa 14 Kanoner. Sammen med Kapitajnlieutenant
Schønheyder bestod han med sine Kanonbaade 25. Maj 1808
en ærefuld Kamp mod den engelske Fregat «Penelope», som
maatte flygte, og ud paa Efteraaret havde han atter et Sammenstød
med Fjenden, der mistede et kostbart Handelsskib. I Begyndelsen
af 1811 flyttedes W. til den danske Styrke, som gjorde
Tjeneste paa den franske Scheldeflaade, og ansattes som
næstkommanderende i Linjeskibet «l’Albanois»; her blev han til 1812; ved
sin Tilbagekomst 1813 overtog han sin gamle Post som Chef for
en Kanonbaadsafdeling i Storebælt. Som et Bevis paa, hvor virksom
W. havde været i denne Stilling, kan anføres, at hans udbetalte
Prisepenge — hvoraf han skjænkede 4000 Rdl. til det offentlige —
beløb sig til over 40000 Rdl. Efter Krigens Slutning tilbragte
han adskillige Aar paa sin arvede Ejendom Petersgaard i Sydsjælland.
1824 førte han Korvetten «Diana» til Vestindien og
1840 Fregatten «Bellona» rundt om Kap Horn for at knytte
diplomatiske Forbindelser med de nyoprettede Stater i Sydamerika.
Ved sin Hjemkomst udnævntes han til Kammerherre, og 1842 —
ved sin Broder Kommandør P. F. W.s Død — overtog han
Stillingen som Generaladjudant for Søetaten og Jagtkapitajn. W. døde
17. Marts 1843 uden foregaaende Sygdom. Det udtaltes ved hans
Død, at han var en af Marinens ypperste Officerer, der i sin
Ungdom vandt Folkets Yndest ved sine Bedrifter, og som ved sin
ædle Karakter bevarede den indtil Døden. — W. blev gift 20. Nov.
1803 med Henriette Bodilla Birgitte v. Munthe af Morgenstjerne
(f. 6. Dec. 1782 paa Lundbygaard i Sjælland, d. i Kbhvn. 17. Marts
1863), Datter af Kammerherre, Stiftamtmand Caspar Vilhelm v. M.
af M. og Anna Petra Cathrina f. v. Flindt.

Nyt Arkiv f. Søvæsen II. Tillæg S. 29 f.
Fædrelandet 18. Marts 1843.
J. P. With, Danske og norske Søheltes Bedrifter.

C. With-Seidelin.

Wulff, Daniel Høffding, 1829—1900, Skolemand og historisk
Forfatter, er født 12. Maj 1829 i Fredericia, hvor hans Fader,
Provst Henrik W. (d. 1888), den Gang var Lærer ved det lærde
Institut. Moderen var Susanne Jacobine f. Høffding. W. blev
Student fra Randers Skole 1848 og tog filologisk-historisk
Skoleembedsexamen 1856. 2 Aar efter blev han konstitueret som Lærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free