- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
255

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wøldike, Andreas, 1752-1836, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Arnkiel (d. 1767). Han blev født i Haderslev 27. Jan. (i Følge
Daabsattest 30. Jan.) 1752 og undervistes i Haderslev Skole. Efter
sin Moders Død maatte han sikkert have afbrudt den studerende
Bane, hvis han ikke i Grev J. H. E. Bernstorff havde fundet en
trofast Støtte, som ikke unddroges ham, før Greven forlod Danmark.
1769 blev han Student i Kjøbenhavn og kom i Huset hos
Professor J. C. Kall IX, 86) – der var gift med hans Søskendebarn
– indtil han 1770 fik Regensen. Aaret efter kom han paa
Borchs Kollegium. Medens han laa paa Kollegiet som theologisk
Student, var han Kabinetsprædikant, først paa Kokkedal (ved
Hørsholm) hos Gehejmeraad, Amtmand H. v. Levetzow (X, 244), senere
hos Stiftamtmand, Greve E. C. Knuth (IX, 298), der var gift med
Komtesse Moltke, som 1776 blev Dekanesse i Vallø. Der blev
stillet ham i Udsigt at kunne blive Gesandtskabspræst i St.
Petersborg, og for at kunne opnaa denne Stilling skyndte han sig nu
at absolvere theologisk Attestats, som han længe havde opsat.
Han blev Kandidat 1776; men imidlertid var Gesandten i St.
Petersborg bleven forflyttet, og den vakte Forhaabning bristede. Han
tog saa som Huslærer til Jylland et halvt Aar; men da Embedet
som Stiftspræst paa Vallø blev ledigt i Foraaret 1777, blev han
ved Hjælp af sin ovenfor anførte Forbindelse befordret til dette
Kald og giftede sig med Anna Hedevig Jacobsen (f. 1751 d. 1788),
Datter af kongl. Fiskemester og Ejer af Rungsted Kro Ole J.
Han havde lært hende at kjende ved sine Besøg hos Digteren
Johs. Ewald, som har besunget hende (hendes Portræt i P. Hansens
Litteraturhistorie II); det er dog urigtigt, naar flere
Litterærhistorikere have villet identificere hende med Gjenstanden for Ewalds
ulykkelige Kjærlighed i Rungsted. 1787 forflyttedes W. til Sognekaldet
ved St. Mariæ Kirke i Helsingør og allerede 2 Aar efter
til det store Præsteembede i Storeheddinge. Her virkede han i
henved et halvt Hundredaar. Han døde som Jubellærer 29. Dec.
1836. En stor Del Prædikener og Lejlighedstaler foreligger i
Trykken fra hans Haand. Efter sin 1. Hustrus Død ægtede han 1789
Anna Christiane Dorothea Bræstrup (f. 1754 d. 1809), Datter af
Hofmaler og Forgylder J. C. B., og efter hendes Død indgik han 1812
sit 3. Ægteskab, med Dorothea Wium Langemach (f. 1767 d. 1846
i Kjøbenhavn), Datter af Kjøbmand Hans L. i Kalundborg.

Worm, Lex. over lærde Mænd III.
Erslew, Forf. Lex.
Lengnick, Stamtavle over Fam. Wøldike (1863) S. 9 ff.

A. Jantzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free