- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
283

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zangenberg, Emil Christian, f. 1853, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Randers Bro» og efterhaanden fik han ogsaa Myndighed i det
samtidige Skuespil, f. Ex. som André i «Dora».

Efter 5 Aars Virksomhed paa Kasino engageredes Z. til det
kongl. Theater, og her fremtraadte han første Gang 2. Sept. 1881
som Richard i «En Valkyrje». Z. kom hurtig ind i et omfattende
Repertoire-, han var selvskreven til de sorgløse Vaudevilleelskere
(Hammer i «Nej», Herløv i «Æventyr paa Fodrejsen») og til de
lystige Ungersvende i det borgerlige Lystspil (Nikolaj Rejersen i
«Sparekassen», Vandbye i «Gulddaasen»), og desuden anvendtes
han som lyrisk Elsker i romantiske Skuespil (Thorstein i
«Syvsoverdag », Tristan i «Kong Renes Datter»), skjønt hans
Deklamation ikke var lydeløs, men af og til skæmmedes af en vis Smagen
paa Ordene. Z. har end videre gjennemspillet adskillige af de
Oehlenschlägerske Helte, og naaede han end ikke det fulde
Udtryk for disses højbaarne Skæbnetrods, virkede han altid med en
mandig Kraft; denne svigtede ham heller ikke, da han vovede sig
i Kast med selve Hakon Jarl, som det dog ikke lykkedes ham at
give nogen dybere Særtegning; hans bedste Ydelse inden for
Oehlenschläger er ubetinget Oluf i «Dronning Margareta», hvor
han forenede lyrisk Varme med vederhæftig Uerfarenhed. Den
mandige Kraft, Z. besidder, er ogsaa kommen ham til gode ved
Fremstillingen af de stærke oprindelige Følelser hos uciviliserede
Folkekarakterer som Nikita i «Mørkets Magt», medens han paa
den anden Side i de senere Aar har vidst at omsætte den til
rolig Myndighed i en Del Dramafædre; han raader ogsaa over en
komisk Aare, der bl. a. har givet sig til Kjende i letkarikerede
Levemænd (Grev Maagenhjelm i «Den kjære Familie»). – Z.,
der udnævntes til kongl. Skuespiller i April 1890, befinder sig i
Øjeblikket i den vanskelige Overgang mellem ung og gammel:
Aarene, der ikke ere gaaede sporløst hen over hans Spænstighed,
besværliggjør ham de unge Roller, uden at han endnu har fundet
sig til rette i det ældre Rollefag.

Z. er gjentagne Gange optraadt som Gjæst i Norge: paa
Theatret i Bergen 1889 og 1898 og paa Nationaltheatret i
Christiania 1897 og 1898; han har desuden hyppig ledet
Sommerrundrejser i de danske Provinser af Skuespillere fra det kongl.
Theater; da han med et saadant Selskab i Juni 1894 vilde give
Forestillinger i Slesvig, udvistes han og hans Fæller af Kongeriget
Preussen. - 1895-98 var han Formand for »Skuespillerforeningen».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free