- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
284

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zangenberg, Emil Christian, f. 1853, Skuespiller - Zeiner-Lassen, s. Lassen (X, 120) - Zeise, Heinrich, 1718-94, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– Z. ægtede 11. Maj 1876 Alphonsa Steinbecker (f. 14. Sept. 1853),
Datter af Skræddermester Johannes S. (f. 1808 d. 1854).

Arthur Aumont.


Zeiner-Lassen, s. Lassen (X, 120),


Zeise, Heinrich, 1718-94, Præst, blev født i Haderslev
28. Marts 1718; hans Forældre vare Apotheker Carl Christian Z.
og Hustru Salome f. Helms. Efter at have studeret 1736-40 i
Jena kom han hjem og blev stærkt aandelig paavirket af den
pietistiske Provst i Haderslev Johs. Tychsen, hvem han altid
betragtede som sin aandelige Fader. Han aflagde det højtidelige
Løfte, at han ganske vilde vie sit Liv til Guds Riges Udbredelse
og give Afkald paa ethvert Hensyn til timelig Fordel. 1742 rejste
han til Kjøbenhavn, hvor han hyppig prædikede baade paa Dansk
og Tysk og kom i Gunst hos de ordførende (bl. a. hos Bluhme);
men han vilde aldrig søge et Embede; han vilde vente, indtil han
uden Ansøgning blev kaldet. Efter paa ny at have været et Aar
hjemme i Haderslev var han 1743-45 Kabinetspræst hos Grev
F. C. Holstein-Holsteinborg (VIII, 31). Der fra rejste han til Broager
for at hjælpe Provst Harboe, Biskoppens Fader; men Opholdet her
afbrødes temmelig brat. 1746 blev han Aftensangspræst ved St.
Johannesklosteret i Slesvig By. Her havde han et Par fredelige Aar.
1750 forflyttedes han til Altona som Præst ved Helligaandskirken,
først som Kapellan, fra 1757 som Enepræst, og blev ved denne
Kirke i 44 Aar, til sin Død, 16. Marts 1794. Han øvede en
betydelig Gjerning, der satte dybe Spor. Han var Opvækkelsesprædikant
og en mærkelig Original. Der var stor Tilstrømning
til hans Kirke, naar han prædikede, ikke blot fra selve Byen,
men ogsaa fra Hamborg og fra hele Omegnen. Naar han blev
rigtig ivrig, talte han Plattysk, og hans Kraftytringer kunde være
ret drøje og ud over Grænsen for det sømmelige. Det er derfor
let at forstaa, at han blev et Modsigelsens Tegn, baade beundret
og spottet. Han var ikke mindst slem i sine Udfald mod Præsterne:
de mange uværdige Præster vare Skyld i Kirkens store Forfald.
- En lille Samling (12) af hans Prædikener er trykt under
Titelen «Hindernisse der Seligkeit» (Halle 1766); disse Prædikener
bleve nedskrevne af en af hans mangeaarige Tilhørere, som endelig
fik Z.s Samtykke til at lade dem trykke. – Z. var 2 Gange
gift: 1. (1752) med Christine Johanne Bolten (d. 1753), Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free