Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zetlitz, Jens, 1761-1821, Præst, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Examen philos. vende tilbage til Norge og var Huslærer paa
forskjellige Steder til 1788, da han ved Agent Gabriel Kiellands
Godhed blev sat i Stand til atter at rejse til Kjøbenhavn, hvor
han tog Attestats 1789. 1790 blev han personel Kapellan i Ly paa
Jæderen hos Sognepræst Jens Bull. Han blev i denne Stilling til
1801, da han blev Sognepræst til Vigedal, hvorfra han 1811
forflyttedes til Kvitesejd, hvor han døde 14. Jan. 1821.
Det skyldes vel ikke mindst J. N. Brun, at Z. tidlig var at
finde mellem de mest udprægede norske Patrioter, om han end
aldrig sluttede sig til de politiske Opponenter eller paa anden
Maade lagde nogen fjendtlig Stemning mod den danske Konge og
Regeringen for Dagen. Da han anden Gang var i Kjøbenhavn,
søgte han med Jonas Rein og nogle andre at gjenoplive norske
Selskabs Traditioner, og skulde nogen Digter her have Betingelserne,
saa maatte det være Z., denne «Glædens Sanger» med de
harmløse Viser, der have haft saa vanskeligt for at dø. Han var
en ægte lyrisk Natur, saa Livet fra den lyse Side, glædede sig
over Tilværelsen og sang sin Glæde ud. Om hans nationale
Sange er der sagt, at de manglede J. N. Bruns Kraft og Claus
Frimanns folkelige Tone, men han var dog beslægtet med dem
begge, og med disse, Edvard Storm o. a. har han været med at
fremkalde det Billede af den norske Odelsbonde, der skulde faa
en langt større Betydning, end han og de anede. Det var som
Kongens trofaste Mand, Z. priste den norske Bonde, og i Konservatisme
og Fjendskab mod Revolutionstidens Ideer gav han J. N. Brun
intet efter. De sidste 30 Aar af sit Liv tilbragte han paa Landet,
blev her helt og holden Bondens Ven og med Claus Frimann en
Almuens Sanger. Forskjellen mellem dem er dog betydelig, og
Z. taler i sine «Sange for den norske Bondestand» (1795) mere
som Præst og Moralist end som Digter, og man maa vel i det
hele sige om ham, at hans Poesi er svag, naar han kommer uden
for den muntre Visedigtning. Han har leveret adskilligt i den
beskrivende Digtart, nogle Salmer i evangelisk-kristelig Salmebog
og et Par – meget uheldige – satiriske Stykker.
I de 20 Aar Z. var Præst paa Stavangerkanten, havde han
rig Anledning til Deltagelse i det højere Selskabsliv i sin Fødeby,
da han var besvogret med dens mægtigste Familie, Kielland.
Selskabslivet var her rigt paa materielle Nydelser, og Z. var altid
færdig med sine Lejlighedssange, som man satte stor Pris paa.
At den megen Selskabelighed kunde sætte sine Mærker paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
