- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
304

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziegenbalg, Bartholomæus, 1683-1719, Grundlægger af den evangeliske Mission i Indien - Zielche, Hans Hinrich, 1741-1802, Fløjtevirtuos og Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En ny og større Kirke opførtes, men Bestyrelsen for det 1714
oprettede danske Missionskollegium havde mange Betænkeligheder
ved Z.s mangeartede Arbejder og kunde ikke godkjende hans
Virkemaade. Det kom til stærke Rivninger, og dette nedbøjede
og svækkede ham. Legemlige Sygdomme traadte til, og allerede
før han havde fyldt 36 Aar, døde han, 23. Febr. 1719. Har Z.
gjort sig skyldig i Fejlgreb, som i øvrigt næppe kunne undgaaes ved
nogen begyndende Virksomhed, og har han ved sit heftige Sind
ogsaa selv haft nogen Skyld i de Kampe, hvori han indvikledes,
saa har han dog uden Modsigelse vundet et udødeligt Navn som
Foregangsmand blandt Indiens Missionærer, og 9. Juli – den Dag,
han første Gang landede i Indien - er en aarlig tilbagevendende
Festdag paa de indiske Missionsstationer. – Z.s Enke indgik nyt
Ægteskab, med Vicekommandant paa Trankebar O. Lygaard.

J. F. Fenger, Den Trankebarske Missions Hist.
Germann, Ziegenbalg u. Plütschau (2 Bd., Erlangen 1868).
A. Hojer, K. Fried. IV. glorwürd. Leben II, 142.
Dän. Bibl. I, 393 ff.
Allg. Deutsche Biographie XLV.
Worm, Lex. over lærde Mænd.

A. Jantzen.


v. Zielberg, Joh. Sam. Heistermann, s. Heistermann (VII, 285).


Zielche, Hans Hinrich, 1741-1802, Fløjtevirtuos og Komponist,
fødtes paa Pløen Slot og døbtes 22. Febr. 1741. Faderen,
Hans Hinrich Z., var Lakaj ved det pløenske Hof, specielt, som
det synes, musicerende Lakaj ved Fløjten, og nedsatte sig 1744
som Gjæstgiver og Kjøbmand i Pløen (d. 17. Nov. 1783); Moderen
hed Anna Elisabeth f. Sahr (d. 1787). Z. kan i Opvæxten paa
Grund af den gode Hofmusiks Nærhed ikke have savnet Vejledning
i Fløjtespil, som han særlig lagde sig efter, eller musikalsk
Undervisning overhovedet. I sin Ungdom opholdt han sig en Tid
lang i Lybek. Der fra drog han til Hamborg, hvor han i
Forening med Graf stod i Spidsen for Koncertforetagender. I 1770
kaldtes han til det danske Hof, i det man utvivlsomt havde den
forestaaende Omdannelse og Udvidelse af Kapellet for Øje, men
foreløbig lønnedes han af Kongens private Kasse med Kapelmestergage,
600 Rdl., som han beholdt, da han samme Aar ansattes som
første Fløjtenist i det nye Kapel, og hvorved han hævedes over
alle sine Kolleger, deriblandt sine gode bekjendte fra det pløenske
Kapel, i hvilket han dog aldrig havde været ansat. Et Aars Tid
efter blev han tillige Hof- og Slotsorganist. Man havde rig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free