- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
322

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Otto Christian, f. 1824, Skuespiller - Zinn, Johan Ludvig, 1734 - 1802, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

talrige udenlandske Lystspil og Farcer, f. Ex. «Oberstens Døtre»,
«Hr. Fiks Gardinprædikener», «Krig i Fredstid» og
«Vedbæk-Skodsborg-Kjøbenhavn».

Z. har end videre syslet ivrig med dansk Theaterhistorie og:
paa dette Felt foruden adskillige Smaaarbejder leveret to store
Monografier: «Oehlenschlæger og det kongelige Theater» (i
Liebenbergs «Bidrag til den Oehlenschlægerske Litteraturs Historie»)
og «Holbergsk Theaterstatistik» (i Jubeludgaven), af hvilke særlig den
første er et solidt Arbejde. Fremdeles har han paa Grundlag af
Phisters egne Meddelelser gjenfortalt dennes Theaterliv i « Joachim
Ludvig Phister» (1896) og er nu beskæftiget med at skrive sine
egne Erindringer. – Z. ægtede 28. Maj 1869 Hanne Petrine Sørensen
(f. 4. Maj 1844), Datter af Bud ved det kongl. Theaters Syngeskole
Ole S. (f. 1806 d. 1880).

Teatret IV, 90 ff.
Abrahams, Minder fra min Studentertid S. 63 ff.
Hostrup, Erindringer I, 164.
Lund, Studenterfor. Hist. II.

Arthur Aumont.


Zinn, Johan Ludvig, 1734-1802, Handelsmand, var født
14. Sept. 1734 i Maynbernheim i Bajern. Efter Familietraditionen
var han Søn af Johan Friderich Z. (f. 1699 d. 1776) og Dorothea
Barbara Kresz og kom som ung til Danmark med kun en eneste
Pengeseddel i Lommen. Han erhvervede 1. Maj 1765 Borgerskab
som Grosserer i Kjøbenhavn, vandt hurtig Anseelse blandt sine
Standsfæller, blev 1770 handelskyndigt Medlem af Kjøbenhavns Søret
og optoges 16. Okt. 1772 blandt Stadens 32 Mænd. Som Interessent
og Revisor ved det asiatiske Kompagni optraadte han i Midten af
Halvfjerdserne med megen Energi mod Misbrug fra Bestyrelsens
Side. Omtrent ved samme Tid ægtede han Johanne Charlotte
Sophie Preisler (f. 15. Juni 1759 d. 3. Sept. 1833), en Datter af
Professor ved Kunstakademiet Johan Martin Preisler (XIII, 280). 1779
blev Z. Agent med Kancelliraads Rang, 1789 udnævntes han til
Medlem af Provianteringskommissionen, hvis Hverv det var at
udfinde, hvorledes Kjøbenhavn for Fremtiden bedst kunde betrygges
mod Mangel paa Levnedsmidler og mod overdrevne Priser. Z.
deltog som Medlem af Grosserersocietetet flittig i de Forhandlinger,
der havde Standens Interesser for Øje, saaledes i Nedsættelsen af
et officielt Kursnoteringsudvalg, og da det hidtil hensygnende
Societet tog et mægtigt Opsving i 1790, i det de mest fremtrædende
Grosserere sluttede sig sammen og vedtog og gjennemførte hyppigere
Samlinger og en bedre Forretningsførelse, valgtes Z. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free