- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
330

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoega, Johan, 1742-88, Botaniker og Nationaløkonom - Zonnix, Peiter, -1762, Opfinder af forbedrede Nodetyper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtid. Z. var svagelig fra Barndommen af og led af en
Rygradskrumning; han døde ugift 29. Dec. 1788.

Z.s Virksomhed som nationaløkonomisk Forfatter er ikke synderlig
omfattende. Hans lille Skrift om Møntvæsenet (1788) er et
for sin Tid fortjenstfuldt Arbejde, det samme gjælder det Aaret
før udkomne «Forsøg til at udvikle faste Begreb om Arbejde og
Handel», hvori han i øvrigt ligeledes fortrinsvis kommer ind paa
Møntspørgsmaal. Han viser sig i dette Skrift som en frisindet
Mand og tager varmt Ordet for Næringsfrihed og Frihandel.

Schlesw.-Holst. Provinzialberichte 1789, II, 150 ff.
Frederikke Brun, Wahrheit aus Morgentraumen S. 84 ff.
L. Bobé, Papirer fra den Reventlowske Familiekreds II, 243.

H. Westergaard.

– Som Botaniker havde J. Zoega ikke nogen større Betydning.
Han ansaas for en grundig Moskjender, men har ikke publiceret
noget selvstændigt botanisk Arbejde; han har udarbejdet det Katalog
over islandske Planter, som findes i Olufsens og Paulsens
bekjendte Rejseværk, dog væsentlig efter Kønigs Manuskript, han
har skrevet Texten til Forskåls ægyptisk-arabiske Billedværk, og
han har ydet Bidrag til et Værk af Linné, som opkaldte Planteslægten
Zoegea efter ham. Z. ydede Oeder god Hjælp ved Undersøgelse
af Planter fra Bornholm og Island til Brug for Flora Danica.
Z.s Herbarium, som især var rigt paa Mosser, blev efter
hans Død opbevaret hos en Slægtning, der boede paa Kastellet,
hvor det blev fuldstændig ødelagt under Englændernes Ophold.

Krøyers Naturh. Tidsskr. I, 112. 570.

E. Rostrup.


Zonnix, Peiter, –1762, Opfinder af forbedrede Nodetyper.
I Juli 1730 findes han indtegnet i Kjøbenhavns Universitets
Matrikkel med Ludvig Holberg som Privatpræceptor og angives at være
Aarhusianer, 19 Aar gammel. Om hans Ungdom, Studier osv.
vides ikke noget; endnu 1737 nævnes han som Student og synes
da at have staaet i Bekjendtskabsforhold til en Bogtrykkersvend
Hancke, hvilket maaske har givet Z. Anledning til at sysle med
Typografien. 1754 – altsaa noget tidligere end Joh. G. Imm.
Breitkopf i Leipzig fremstillede sine bevægelige Nodetyper – forelagde
han Hoforganist Fr. Chr. Breitendich (III, 50) en Prøve paa sin
Opfindelse, nemlig en forbedret Maade at trykke Noder paa, som
bleve satte med Typer ligesom Bogstaver og dog lignede det baade
dyrere og besværligere Kobbertryk. Varmt anbefalet af Breitendich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free