- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
331

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zonnix, Peiter, -1762, Opfinder af forbedrede Nodetyper - Zrza, Eleonore Christine, 1797-1862, Operasangerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søgte og fik han nogen Hjælp af Kongen, ligesom ogsaa Breitendich
fremdeles ydede Støtte ved (1756) at forære ham Manuskriptet
til sin Koralbog til Aftrykning («forhaabendes at han dog derved
skulde fortjene sig noget til Levebrød») og skaffe ham kongl.
Privilegium derpaa (1758); men det meste af den kongl.
Pengeunderstøttelse medgik til Livets Ophold, og Z. oplevede ikke
engang at faa Koralbogen paabegyndt. 1762 omtales han som død
i Fattigdom, – Stervboet var saa ringe, at det «ikke taalte Proklama»
– og hans Opfindelse gik vistnok i Graven med ham, medens
den velstaaende og driftige Breitkopf, der i øvrigt ikke kan
antages at have staaet i nogen som helst Forbindelse med Z.,
gjennemførte sit Værk med Glans og blev berømt derved. Det første
fra Breitkopfs Officin udgaaede Musikværk, som er trykt med
bevægelige Nodetyper, er Pastoraldramaet «I1 trionfo della fedeltà»,
der i Følge Paaskriften er begyndt Juli 1755 og fuldendt April 1756.

Breitendich, Koralbog 1764 (Fortalen).

S. A. E. Hagen.


Zrza, Eleonore Christine, 1797-1862, Operasangerinde,
fødtes 22. Maj 1797 i Bagsværd. Faderen, Franz Anton Xaverius Z.,
en fra Mähren indvandret, meget dygtig Valdhornist, der o. 1785
blev Hoboist (Valdhornist) i Fodgarden, var 1788-95 «Hofviolon» i
Kapellet. Moderen var den fhv. kongl. Danserinde Rosalie Stuart
(d. 23. Jan. 1810), som Z. ægtede 26. Maj 1792. 1814 blev
Christine Z. ansat som Koristinde ved Theatret, og Kunzen maa vistnok
have været den, der gav hende videre Sangundervisning. Hun
debuterede 25. April 1816 som Charlotte i «Sovedrikken», et paa
sine Steder meget højt Parti, og 3. Sept. s. A. udførte hun
Vilhelmine i «Ungdom og Galskab»; de to Roller vise, at Stemmen
strax fra første Færd har haft sin overordentlige Højde.
Koristinde vedblev hun foreløbig at være, indtil hun 1817 avancerede til
«Skuespillerinde ved Hoftheatret»; 1820 udnævntes hun til kongl.
Skuespillerinde. Paa den Tid var Siboni bleven hendes Lærer, men
i øvrigt skal særlig den hamborgske Bravoursangerinde Md. Beckers
Optræden have haft stor Betydning for hendes Stemmeuddannelse
i teknisk Henseende. Den rette «Jfr. Zrza» aabenbarede sig 9. Jan.
1821 ved Førsteopførelsen af «Figaros Bryllup», da hun optraadte
som Grevinden, hvis store Arie, noget umozartsk overbroderet,
formodentlig ved Sibonis Anvisning, gjorde Sensation. Ved den
sjette Forestilling maatte den synges dacapo, og bragende Bifald
og et tre Gange gjentaget Hurra for Sangerinden lød Aften efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free