- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
332

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zrza, Eleonore Christine, 1797-1862, Operasangerinde - Zuber, Christian Josef, 1736-1802, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aften. Da hun kort efter udførte den unge Sargino i Paërs Opera
«Sargino», udtaltes det, at hendes Sang i dette Parti hørte til det
fortrinligste, der havde lydt paa Theatret.

I Henseende til scenisk Anlæg havde Naturen været meget
karrig mod hende. Oprindelig synes hun at have vist Mulighed
som Skuespillerinde; hun rostes for Fremskridt i den Henseende i
«argino», hun var den første Charlotte i «Et Æventyr i Rosenborg
Have», væsentlig en Spillerolle, og hun gjorde Tilløb til
Spil som Sidi i «Lulu», en Rolle, som hun i høj Grad interesserede
sig for. Men efterhaanden opgav hun ganske Ævret, og man
tillagde hende den naive Ytring, at «hun blev betalt for at synge
og ikke for at spille». Man tilgav hende denne store Mangel for
den Ørenslyst, hun beredte, og stod hun det poetiske fjærn, ejede
Klangskjønheden selv lige som et Skjær deraf. Over den klare,
fyldige og omfangsrige Stemme fik hun et Herredømme, saa at
hun ganske naaede det Maal, hun stræbte efter: den fuldkomne
Bravour. Hun var lige saa meget hjemme i Nattens Dronnings
høje Koloraturer som i Rossinis nye Forsiringssystem. Man frydedes
og forbavsedes paa samme Tid. Naar hun som Rosina i
«Barberen» sang ved Klaveret, var der dem, der troede, at hun
holdt Nodebladet i Haanden, fordi Musikken var for svær til at
læres udenad. Dog henrev hun ikke alene ved Triller og Løb.
Den berømte Pianist Moscheles var «ganske indtaget» i hende
som Fidelio. En stille Hyldest bragtes hende ved en Kirkekoncert
af den vordende Sanger Chr. Hansen, der, rørt og begejstret ved
hendes Sang, med ét forstod sit Sangerkald.

Til hendes Afskedsforestilling paa Hoftheatret 8. Febr. 1845
bleve Billetterne revne bort, skjønt hendes Glansperiode da forlængst
var forbi. Hun optraadte som Vilhelmine og ændrede den første
Sangs første Linje til: «Jeg er ej mer i Livets Vaar». Hun stod
som den store Repræsentant for en Kunst, der ogsaa havde sagt
sin Vaar Farvel, den sceniske Sangvirtuositet. Med sin Fader,
der naaede en høj Alder og døde hos hende (29. Marts 1843),
havde hun bestandig boet sammen. Hun døde i Kjøbenhavn
1. Nov. 1862 og var da saa temmelig glemt. Kun ganske faa vare
tilstede ved hendes Jordefærd.

C. Thrane.


Zuber, Christian Josef, 1736-1802, Arkitekt. Han var
Søn af Hoftømmermester og Maskinmester ved Hoftheatret Frantz
Josef Z., der har gjort sig bekjendt ved det kunstige Maskineri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free