- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
343

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æreboe, Andreas, 1723-1813, Konsul - Æreboe, Rasmus, 1685 -1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æ. blev den første danske Konsul hos Barbareskerne. Næste Foraar
lykkedes det ham at slutte en Tillægstraktat til Lützows, der var
et virkelig fortjenstfuldt Arbejde og meget vigtig for Sejladsens
Sikkerhed. En udførligere Meddelelse fra hans egen Haand om,
hvad han maatte opleve i denne farlige og vanskelige Stilling,
findes trykt som Tillæg til nedenciterede Værk af Dr. J. L.
Rasmussen, der anfører den som et agtværdigt Vidnesbyrd om hans
Retskaffenhed og utrættelige Iver i at røgte de ham betroede Hverv.
Æ. vendte 1756 hjem, blev 1757 Agent, var 1763-71 Konsul i
Algier, fik 1773 Etatsraads Rang og blev 1777 virkelig Etatsraad.
Først i en fremskreden Alder ægtede han 1787 Mariane Bruun (f. paa
Gjerdrup, døbt 13. Jan. 1738), Datter af Byfoged, Godsejer Oluf B.
(III, 177) og hans første Hustru Conradine Sophie v. d. Maase
f. Rostgaard. Ægteskabet blev barnløst, og ved Testamente af
15. Dec. 1795 bestemte Æ., at hans Lod skulde anvendes til et
Legat for Enker af Familien. Hans Hustru døde 9. Juni 1801,
han selv 28. Avg. 1813 i Kjøbenhavn, over 90 Aar gammel. Han
udgav 1793 nogle ganske kortfattede Breve til en Ven, indeholdende
Oplysninger og Berigtigelser til J. K. Høsts Skrift om den
marokkanske Kejser Mahomed Ben Abdalla.

J. L. Rasmussen, Det Dansk-Afrikanske Kompagnis Historie (Kbhvn. 1818).
G. L. Grove, Rasmus Æreboes Autobiografi S. 230 f. 240.

G. L. Grove.


Æreboe, Rasmus, 1685-1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn,
var født 26. April 1685 og Søn af Hans Hansen Æ., Borger
og Skipper i Svendborg, og Mette Jensdatter. Faderen, der sad i
smaa Kaar, døde allerede 1693. Besjælet af Læselyst fik den
fattige Dreng, hvis Rigdom bestod af 2 *$* 8 ß og Sølvknapper til en
Trøje, i sit 12. Aar Lov til at følge sin Farbroder til Skolen i
Næstved, hvorfra han dimitteredes 1704. Han maatte døje megen
Nød under sin Skolegang og som Student, men var meget flittig
og lærte at skrive og tale Latin med Færdighed, hvilket 1709,
efter at han havde taget Attestats, skaffede ham Plads som Sekretær
hos Just Juel (VIII, 587), der rejste som Envoyé til Rusland.
Fra dette Øjeblik havde hans Fattigdom Ende, han fik nu Kaarde
med Sølvgreb og lokket Paryk, og Vennerne kaldte ham «den
nye Æreboe». Han lærte ogsaa snart at begaa sig blandt de
fornemme og vandt ved sin Aandsnærværelse, Troskab og
Paapasselighed Juels Yndest. Ved hurtig at lære det russiske Sprog
gjorde han sig end mere nyttig, og han førte baade for sig selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free