- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
345

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æreboe, Rasmus, 1685 -1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn - Ærylæus (ell. Erylæus), Niels Jørgensen, 1564-1642, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johan Monrads og Rasmus Æreboes Autobiographier, udg. v. Dr. J. G. Burman Becker
(Kbhvn. 1862).
G. Brandes, Ludvig Holberg S. 57 ff.
Rasmus Æreboes Autobiografi, udg. (med Noter) af G. L. Grove (Kbhvn. 1889).
En Rejse til Rusland under Zar Peter, Dagbogsoptegnelser af Viceadm. Just Juel, ved
G. L. Grove (1893); russisk Udgave heraf ved J. N. Schtscherbatschef (Moskva 1899).

G. L. Grove.


Ærylæus (ell. Erylæus), Niels Jørgensen, 1564-1642, Prælat,
var født 1. Jan. 1564 i Jylland (formodentlig i Aalborg). Han forekommer
1591 som Hører ved Roskilde Skole og Degn ved Domkirken,
men opgav 1593 denne Stilling for at rejse udenlands.
1594 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Leiden og
studerede siden i England. Efter Hjemkomsten blev han 1597 Rektor
ved Sorø Skole, en Stilling, i hvilken han vandt ikke ringe
Anseelse, og tog 1602 Magistergraden i Kjøbenhavn. 1607 blev det
ham tilbudt at blive Professor Pædagogicus ved Universitetet, men
han undslog sig. Derimod blev han 1608 Lektor i Theologien
ved Lunds Domkirke og Kannik. 1610 beskikkedes han til Lærer
for Christian IV’s ældste Søn, Prins Christian. I denne Stilling
var han i 5 Aar. Ved sin Afgang 1617 fik han Løfte om det
første Prælatur, der blev ledigt i Lund, hvilket Løfte opfyldtes, da
han 1620 blev Dekan i Kapitlet. 1619 fik han det Hverv at
deltage i Affattelsen af nye Skolebøger for den studerende Ungdom,
uden at vi dog vide, om han har forfattet Saadanne. Han døde
1. Febr. 1642. Til Lunds Skole testamenterede han 500 Dlr., der
siden ere gaaede over til Universitetet sammesteds (Stipendium
Ærylæanum). – I Sept. 1608 havde han ægtet Maren, Datter af
Jens Laugesen, Tolder og Raadmand i Ribe, og Dorthe Svaning.

Bloch, Roskilde Domskoles Hist. II, 33.
Rietz, Skånska Skolväs. Hist. S. 289 ff.
Christian IV’s egenh. Breve I, 45.
Danske Mag. 4. R. II, 234 f.
Rørdam, Hist. Saml. og Stud. II og III.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free