- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
352

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og usædvanlige, som altid siden forekom ham at være det egentlig
poetiske i Historien.

Til en borgerlig Virksomhed følte han da ogsaa ved Udgangen
af Skolen (i 1796) at han ikke egnede sig. Et Forsøg paa
ved privat Undervisning at naa frem til Studenterexamen, som en
Ven af ham, med hvem han altid havde kappedes, just havde
taget, mislykkedes, fordi Indøvelsen af de gamle Sprogs Grammatik
forekom ham utaalelig efter den friske og levende Oplysning i
Skolen. Paa Theatret, hvor han derefter ved en letforstaaelig
Misforstaaelse af sin kunstneriske Drift søgte hen (1797), kunde
han paa Grund af sin Kejtethed og en vis sjælelig Blu ikke slaa
igjennem, og da han paa denne Tid ved sit Bekjendtskab med
de to Brødre Hans Christian og Anders Sandøe Ørsted havde
faaet et stærkt Indtryk af, hvor smukt det var at leve for et rent
aandeligt Formaal, forlod han Theatret i 1799, i den Tro at ogsaa
han paa sin Vis kunde blive «en ægte Musasøn». Aaret efter
blev han, ved de to Venners Medvirkning, indskrevet som Student
og tog latinsk-juridisk Forberedelsesexamen. Samme Aar døde hans
Moder, og kort efter forlovede han sig med Christiane Elisabeth
Georgine Heger (f. 28. Juli 1782), Datter af Konferensraad, Assessor
Hans H., som han havde lært at kjende paa Bakkehuset hos
Rahbek, hvis Hustru Kamma var hendes Søster.

Fra denne Tid ere O.s første Digte, bl. a. over Æmner fra den
nordiske Oldtid, som han havde faaet Kjærlighed til igjennem
Ewalds Poesi, og en lille akademisk Prisafhandling om Muligheden
af en digterisk Benyttelse af den nordiske Mythologi - altsammen
mere eller mindre præget af den Gjæring, som hans personlige
Oplevelser og Følelsen af en Splittelse i hans Natur (Digteren skal
være «vild og blid», hedder det i et Ungdomsdigt), ikke mindre
end Tidsalderens almindelige Retning (den af Schiller fremkaldte
Diskussion om naiv og sentimental Digtekunst), havde frembragt i
ham. Det fyldigste og tydeligste Udtryk herfor giver den ufuldendte
(først i vore Dage udgivne) nordiske Fortælling «Erik og
Roller» med dens ubehjælpsomt friske Billeder af det bløde og
syge (Roller) og det sunde og trodsige (Erik) i Tidens Tænkemaade
og den unge Digters Sind.

Under Trykningen af denne Fortælling, der behandler det
oldnordiske Æmne i den fra det 18. Aarhundrede (Ewald, Suhm)
overleverede rethoriske Stil, lærte O. den lige fra Tyskland hjemkomne,
af Goethe og den unge tyske Romantik opfyldte Henrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free