Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Valborg» om «Kjærligheds Troskab», beregnede, ikke som
«Hakon Jarl» paa at ryste, men paa at røre det af Ulykken i
1807 ramte Folk, som han først havde tænkt at styrke og trøste
ved at digte en «Axel» (om Absalon, sammenlign Romancen «De
tvende Kirketaarne» fra 1808). Endnu mere personlig er
Kunstnertragedien «Correggio», som i Tyskland havde den uheldige Følge
at fremkalde en hel Skare lignende Kunstnerpoesier og i Danmark
den gavnlige Virkning at bidrage til at vække Publikums Sans for
Billedkunsten, og hvori Kunstnerlivets Tragik naivt er fremstillet
som væsentlig beroende paa Misforholdet mellem Arbejdet og dets
Betaling. Denne Tragedie er med rette (af Baggesen) blevet betegnet
som Vendepunktet i O.s Produktion.
Thi da O. var kommen hjem og som Ægtemand (17. Maj
1810) og Embedsmand (Professor ved Universitetet 12. Dec. 1809)
skulde fortsætte sin Digtning under de fattige og fortrykte Forhold
i Hjemmet, mærkes det vel paa denne hans begyndende
Manddomsdigtning i 1810-20, de ti onde Aar i Danmarks Historie i det
19. Aarhundrede, at han ikke mere som i Ungdommen og paa
Rejsen er løftet af Tidens Storhed, men trykket af dens Trængsel.
Et bittert betegnende Træk er det, at i et Arbejde, som han selv
satte ved Siden af «Aladdin», den uheldige Syngespiltext «Ludlams
Hule», er Aladdinshulen, Naturens hemmelige Værksted, hvorfra
Geniet henter sine Kræfter, blevet til en Laanebod, et Slags
underjordisk Assistenshus til bedste for Smaakaarsfolk, der ere i
Forlegenhed for Kontanter. O. kendte selv til dette. Hans Husførelse
var kostbar; Familien forøgedes hurtig (Datteren Charlotte 1811,
Sønnerne Johannes Wolfgang 1813 og William 1814, Datteren Maria
Louise 1818), og hans Hustru, den heroiske Christiane, kendte
intet til at spare, hverken sig selv eller andet. O. maatte da
skrive meget blot for at tjene Penge. Som Regel holde Arbejderne
fra disse Aar (ikke blot Lejlighedsdigtene) ikke Maal med
dem fra det foregaaende Tiaar. Af den østerlandske Romantik
eller Aladdinspoesi, som han endnu behagede sig i at skrive, staar
baade det yppige Æventyr «Aly og Gulhyndy» 1811 (fra
Hvedebrødsdagene) og den bløde Faderfølelse i det løse Fantasistykke
«Fiskeren og hans Datter» (1816) langt under Ynglingekraften i
«Aladdin». Tragedierne «Stærkodder» (1812), «Hugo von Rheinberg»
(1813), «Hagbarth og Signe» (1815), «Fostbrødrene» (1817),
«Erik og Abel» (1820) ere gjennemgaaende mere anstrængte og
mindre rene i den kunstneriske Virkning end de tidligere, selv om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
