Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var mig selv». Den samme Følelse havde han tidligere givet
Udtryk i et lille Vers («Hvor blev I røde Roser dog»), som paa
en meget inderlig Maade udtaler Vemoden i hans Livs Historie.
Han havde dog ikke i Sinde at gaa til Hvile endnu; ved
Frederik VI’s Død var han først lige fyldt de 60 Aar. I 1842
indbød han til Subskription paa sine tyve Bind samlede Værker
og tilføjede udtrykkelig, at «Prisen ikke vilde gaa meget over,
hvad et Dagblad kostede i samme Tid». Han tænkte sig, at det
var den tiltagende politiske Interesse, som svækkede Sansen for
hans Poesi. Men ogsaa æsthetisk havde Smagen forandret sig og
i endnu højere Grad end tidligere vendt sig fra det simpelt store,
som er Nerven i O.s ligesom i Thorvaldsens Kunst, paa den ene
Side til den «elegante» eller «gratiøse» Bagatel, paa den anden
til den «pikante» eller «interessante» Fremstilling af sjældne og
sammensatte Karakterer, som betegner den galliske Romantisme.
Med Hertz, der i disse Aar beherskede Theatret i Kjøbenhavn,
søgte O. uden Held at kappes, som han i sin Tid havde kappedes
med Heiberg, ved nogle varmt følte, men dilettantmæssig udførte
Lystspil, der have den historiske Interesse at have paavirket Hostrups.
Og med Romantismen søgte han at komme til Forstaaelse ved at
give dens Præstinde paa Theatret, Skuespillerinden Fru Heiberg,
som han tidligere ikke havde kunnet faa Brug for i sit Repertoire,
Opgaver i sine Tragedier. Efter først at have indført hende paa
sit Theater i Drengerollerne i Lystspillet «Den lille Skuespiller»
fra 1836 og i «Knud den store» skrev han for hende Tragedien
«Dina (opført 1842), der af Heiberg i en stærkt anerkjendende
Anmeldelse hilstes som et vellykket Forsøg i den moderne
«interessante» Digtart, og som til Trods for sin stærkt uhistoriske Karakter
virkelig er et af O.s interessanteste Arbejder, et levende Billede
af en ikke naiv, men reflekterende, ikke «poetisk» (som Valborg
og Christiane Oehlenschläger), men (som Sophie Ørsted) æsthetisk
Natur og et varmblodigt Forsvar for det store og sjældnes Ret
imod Hverdagslivet. Det er et Arbejde, hvori O.s Alderdoms
Poesi mødes med hans Ungdoms, og som derfor ogsaa vandt den
gamle Digter Ungdommens Hjærter og i det hele gav Stødet til,
at O. i de sidste ti Aar af sit Liv, støttet af en ildfuld
mod-heibergsk Kritik (P. L. Møller), atter blev det store Navn
i den danske Litteratur.
Da O. var ved at fuldende «Dina» i Sommeren 1841, mistede
han (7. Juli) sin Hustru, som i mere end 30 Aar havde styret hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
