Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1824), Datter af Landfysikus i Viborg Dr. med. Johan Philip R.
og Henriette Benedicte f. Rosenstand-Goiske. Ø. blev allerede
1801 virkelig Assessor, og 1810 gik han som saadan over i Højesteret.
1809 ansattes han som Meddirektør af Pastoralseminariet og
Lærer i Kirkeret ved dette. Han saa bestandig siden med Glæde
tilbage paa den Tid, da han havde været Dommer. Det var hans
Mening, at de liberale Anskuelser, som havde gjort sig gjældende
i Slutningen af det 18. Aarh., endnu fortsatte sig ind i det 19.,
men fremfor alt følte han sig i en personlig Gjæld til dette
Tidsrum, fordi det havde hævet den religiøse og moralske Bevidsthed
til et Standpunkt, som det 18. Aarhundrede ikke havde drømt
om, og gjenindsat de aandelige Livsværdier i deres Ret.
Langt uroligere blev hans Liv, da han 1813 udnævntes til
Deputeret i det danske Kancelli. Han havde misbilliget det
Kabinetsregimente, som Kongen havde ført under Krigen, men da der
1814 atter oprettedes i det mindste en Skygge af et Statsraad,
haabede han paa bedre Tider, hvad der dog i mange Maader
blev en Skuffelse, og han kom til at føle, at det var en vanskelig
Sag at være en højtstaaende Embedsmand og tillige at ønske
Fremskridt i liberal Retning. Især har han i alle de 35 Aar, han
sad i Kancelliet, med stor Udholdenhed stridt imod den
«Forkvakling» af Trykkefrihedsloven, som fandt Sted ved skærpende
Bestemmelser og administrativ Vilkaarlighed, uagtet han derved mange
Gange korn i Modstrid baade med Frederik VI’s og Christian VIII’s
Ønsker. Men dette var Tilfældet ogsaa i andre Sager, og i 1817
var han nær faldet i Unaade. Den 25. Juli gjorde Tugthusfangerne
Oprør, og Dagen efter befalede Kongen Kancelliet at indkomme
med Forslag om, at der skulde nedsættes en Kommission til at
undersøge Sagen og dømme de skyldige uden Appel. Kunde de
skyldige ikke findes, skulde hver 10. Mand af Fangerne skydes.
Ø. kunde ikke indlade sig paa at medvirke til en saa himmelraabende
Uretfærdighed. Sagen blev expederet saa hurtig, at han
ikke fik indgivet noget Separatvotum, men han undlod da at
underskrive Forestillingen. Herover blev Kongen saa forbitret, at
han lod Ø. kalde for sig og overvældede ham med Bebrejdelser,
fordi han havde gjort Indvendinger mod hans Ordre. Han
beskyldte ham for baade som Skribent og Embedsmand at have bragt
fordærvelige Grundsætninger i Omløb og forledet Domstolene til
at antage Sætninger, som vare skadelige for Samfundets Fred, og
endelig sagde han ham, at naar han indgav Ansøgning om sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
