- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
380

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

588): «Behøver den danske Kirkeforfatning en omgribende Forandring?».
Denne Afhandling vakte først Opsigt, fordi han vilde
paavise, at Præsteeden ikke omfattede Forpligtelse til at lære hele
de symbolske Bøgers Indhold, hvilket især Kaas fandt meget
betænkeligt. Men da Grundtvig og Lindberg hver udgav et Skrift,
hvori der raabtes paa Kongeloven og Danske Lov, traadte den
juridiske Side af Sagen mere og mere frem, og baade Kongen
og Kaas fandt det, vel ikke helt med urette, utilbørligt, at
Generalprokurøren udtalte sig om en Sag, der kunde nøde Regeringen
til Indblanding. Efter lange Forhandlinger blev Resultatet, at Ø.
maatte gaa ind paa at standse sin litterære Virksomhed, dog
saaledes, at han fik Lov til at fuldende nogle paabegyndte Arbejder.
Han maatte tillige tage sin Afsked som Lærer ved Pastoralseminariet.

I Aaret 1827 døde Kaas, og Stemann blev hans Efterfølger.
Hans administrative Dygtighed er uomtvistet, men der var en dyb
Modsætning mellem ham og Ø.; medens denne, naar en Afgjørelse
skulde træffes, med største Omhu overvejede, hvorledes den vilde
virke paa de Mennesker og under de Forhold, hvorpaa den skulde
anvendes, spurgte Stemann kun om, hvad der stemmede med
Lovgivningens bogstavelige Udtryk. Dertil kom, at Ø.s liberale Anskuelser
vare ham, der var en varm Tilhænger af Enevælden, imod.
Der fandt ikke mere Saadanne Explosioner Sted som i Kaas’ Tid;
men Uenigheden blev kronisk, der dannede sig til liden Gavn for
Sagernes Afgjørelse to Partier i Kancelliet, og Striden mellem disse
varede saa længe det bestod.

Den 13. Jan. 1831 fik Kancelliet Ordre til at udarbejde et
Forslag til Indførelse af raadgivende Provinsialstænder. Ørsted
arbejdede med stor Glæde i denne Sag, og han gjorde alt, for at
Forsamlingerne kunde blive et virkeligt Udtryk for den offentlige
Mening. Han vilde saaledes, at der kun skulde være én Forsamling
for hele Kongeriget, at der skulde forelægges Stænderne en «Finansetat»,
at Valgbarheden skulde blive saa udstrakt som muligt m. m.
Men han mødte en afgjort Modstand, dels fra dem, der som Stemann
fremfor alt vilde bevare Enevælden ubeskaaret, dels fra de
store Godsejere, der lagde Vægten paa, at Valgbarhed og Valgret
skulde knyttes saa meget som muligt til Jordbesiddelse, medens
der ikke maatte gjøres «Intelligensen» Indrømmelser, og han maatte
paa alle Punkter give efter. Men han fik en Oprejsning, da Kongen
1835 udnævnte ham til Kommissarius ved begge de kongerigske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free