- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
381

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsamlinger. Da det første Stændermøde i Roskilde sluttede,
udtalte Forsamlingens Præsident, J. F. Schouw, at Kongen ved at
sende den Ø. havde for anden Gang skjænket Folket Institutionen.
Ø. var ej blot Kongens, men ogsaa Folkets Mand. Han sympathiserede
egentlig mere med den daværende Opposition i Forsamlingen end
med dens konservative Parti; men i det han stræbte at
skaffe den saa vidt muligt en virkelig Repræsentations Ret og
Vilkaar, søgte han tillige at forhindre, at der fremkom Forslag,
der for Tiden vare uigjennemførlige, og som kun kunde vække
Kongens Uvilje; hans Opgave var at tilvejebringe et Tillidsforhold
mellem Kongen og Forsamlingen, og trods mange Rivninger, især
med Kongen, lykkedes det dog til Dels i de første Aar.

Kong Christian VIII udnævnte 1842 Ø. til Statsminister. Hans
Stilling som Kommissarius blev efter Tronskiftet vanskeligere, da
Kravene om en virkelig Forfatning nu kom stærkere frem; i Aaret
1840 blev han paa Grund af en ubetydelig Sag, som Kongen i
øvrigt afgjorde stik imod hans Raad, uenig med Schouw. Men
det var dog først 1842, der skete et Brud, som pludselig bevirkede,
at Ø. fra en af de populæreste Mænd i Landet blev en af
de upopulæreste. Ø. havde bestandig betragtet den Spænding, der
var opstaaet mellem Kongens danske og tyske Undersaatter, som
en stor Ulykke. Han var lige stærkt imod Bestræbelserne for at
løsne de Baand, der knyttede Slesvig til Holsten, og mod
Ønskerne om at løsrive det fra Kongeriget. Ejderpolitikken og
Slesvig-Holstenismen stod begge for ham som lige fordærvelige for
Staten. Da fandt i den slesvigske Stænderforsamling 1842 de
bekjendte Optrin Sted, hvor Advokat Gülich i Anledning af, at ogsaa
de Skibe, der byggedes i Hertugdømmerne, mærkedes «Dansk
Ejendom», udbrød: «Fort mit dem Stempel der Knechtschaft», og
hvor P. Hiort Lorenzen to Dage efter talte Dansk, og dette blev
ham forbudt. Efterretningen herom gik som en Løbeild gjennem
hele Landet, og det første Sted, hvor den tændte, var Viborg
Stænderforsamling. Ø. søgte at forhindre, at denne forhandlede
om en Sag, som han ansaa for at være Forsamlingen uvedkommende.
Men denne vedtog saa godt som enstemmig at sende
Kongen en Adresse om Beskyttelse for den danske Nationalitet i
Slesvig. Hermed var den Taktik, som Ø. havde fulgt i 3
Stænderforsamlinger, bristet i den fjerde; han tog sit Parti som en Mand,
om det end maa have været ham smerteligt at blive Gjenstand
for en i hans Øjne ufortjent Mistillid og Uvilje. Men han vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:46 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free