Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af «Af mit Livs og min Tids Historie». To Bind vare udkomne
1851 og 1852; to andre kom 1857 og 1858. Det hele store Værk,
c. 130 Ark, vidner om, at hans Arbejdskraft ikke var bleven svækket.
Men det viser tillige, at den Vanskelighed, han al Tid havde
haft ved ikke at lade Sidetanker og Digressioner faa et saadant
Omfang, at Hovedtankernes Klarhed svækkedes, ikke var bleven
mindre paa hans gamle Dage. Skriftet taber hurtig sin biografiske
Karakter og bliver en Samling historisk-juridiske Afhandlinger om
de Sager, hvormed han i sit lange Liv har beskæftiget sig. Det
er ikke let at finde Rede i; men det indeholder uvurderlige
Oplysninger om Danmarks Historie i den første Halvdel af det 19.
Aarhundrede, og tillige viser det, hvad ogsaa bekræftes af, hvad man
ved fra andre Kilder, at Ø. ikke, som det tidt var sagt om ham,
var en svag Mand, der lod sig paavirke af stærkere Karakterer,
men at han fastholdt sine Grundsætninger med stor Sejhed uden
Hensyn til hverken Kongegunst eller Folkegunst, og at han, selv
naar han maatte vige tilbage, aldrig opgav det Maal, der stod
ham for Øje. — Han døde 1. Maj 1860. Da Martensen talte ved
hans Kiste i Frue Kirke over Prædikerens Ord: «Alt er Forfængelighed»,
sagde han: «Ja vel ville vi sige, at Folkegunst og Fyrstegunst,
dersom et Menneske vil binde sit Hjærte dertil, er idel
Forfængelighed. Men det er ikke Forfængelighed at bevare Troskab
mod den Overbevisning, der har bekræftet sig for Samvittigheden
og den prøvende, granskende Tanke, ogsaa da, naar denne
Overbevisning ikke deles af Mængden. Det er ikke Forfængelighed
at vandre sin Vej alene, naar det sker i Pligtens Bevidsthed.
Det er ikke Forfængelighed at vedblive sit Arbejde i Pligtens
Tjeneste, ogsaa da, naar dette Arbejde ikke paaskjønnes».
Ø. var 1813 bleven Etatsraad, 1828 Konferensraad og 1841
Gehejmekonferensraad. 1829 havde han faaet Kommandørkorset
og 1836 Storkorset af Danebrog og 1841 Elefantordenen og den
norske St. Olafsordens Storkors. 1810 blev Ø. Medlem af
Videnskabernes Selskab, til hvis Præses han valgtes 1848, og 1815
tildelte baade Universitetet i Kjøbenhavn og Universitetet i Kiel ham
den juridiske Doktorgrad. 1902 afsløredes en Statue af ham i
Ørstedsparken i Kjøbenhavn.
Ørsted, Af mit Livs og min Tids Historie I—IV. Rubin, Frederik VI.
Neergaard, Under Junigrundloven. Thorsøe, Kong Frederik VII’s Regering I.
Videnskabernes Selskabs Forhandl. 1895, S. 156 f L. Koch, A. S. Ørsted.
L. Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
