Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uforandrede, gav paa den ene Side hans Virksomhed en
ejendommelig Styrke og Harmoni, men det medførte ogsaa en vis
Begrænsning. Det var ikke blot i rent politisk Henseende, at
Ø.s fra et Enevældestandpunkt i høj Grad frisindede og
fremskredne Grundopfattelse dog i Længden viste sig utilstrækkelig til
at fyldestgjøre en demokratisk Forfatnings videregaaende Krav.
Men ogsaa den nyere Tids socialpolitiske Tanker stod Ø. ret
fremmed og uforstaaende over for, saaledes som navnlig hans Stilling
til Fyrrernes Husmandsbevægelse viste. Dog maa det ikke overses,
at det Standpunkt, hvortil han var naaet i Slutningen af det
18. Aarhundrede, viste sig tilstrækkelig fremskredent til at bære
Bevægelsen et godt Stykke ind i det 19., og det var først paa et
Tidspunkt i hans Liv, hvor de fleste pleje at have afsluttet deres
offentlige Virksomhed, at han ikke helt formaaede at følge med
Udviklingen.
Det var fra sin praktiske juridiske Virksomhed, som Dommer,
Generalprokurør og Kancellideputeret, at Ø. for største Delen
modtog Impulserne til sin juridiske Forfattervirksomhed. Adskillige
Spørgsmaal, særlig fra Processen, havde været forelagte ham til
umiddelbar Afgjørelse, og ogsaa mere indirekte havde han fra sin
praktiske Embedsgjerning hentet Næring for sit reale Syn paa
Retten og dens Videnskab. Der bestaar efter Ø.s Opfattelse
overhovedet ingen virkelig Modsætning mellem den sande Theori og
den rigtige Praxis. Hvis en Theori ikke passer paa de
menneskelige Forhold, er det Tegn paa, at den er urigtig, for det er
jo netop disse Forholds Væsen, den skal lære os at kjende. Og
omvendt maa enhver god Praxis til en vis Grad lade sig lede af
almindelige Hensyn og bliver for saa vidt til en Slags Theori. Det
er derfor ikke rigtigt, naar det ofte paastaas, at Videnskaben
skulde gjøre Retsplejen mindre fast og sikker. Tvært imod vil alene
en sand, fra Livet udgaaet Retsvidenskab kunne forhindre Praxis,
fra helt at famle i Blinde.
Dette reale Syn paa Retten faar da særlig Betydning ved
Spørgsmaalet om Loves Fortolkning. Det kan her lige saa lidt
komme an paa det døde Bogstav som paa Lovens ved metafysiske
Spekulationer udfundne «Aand», men der spørges alene om Lovens
fornuftige Mening. Den blotte Ordfortolkning kan ikke være
tilstrækkelig. Ordene ere ofte tvivlsomme, og det er overhovedet
umuligt at give saa faste Regler, at Anvendelsen kun skulde bero
paa en logisk Subsumtion – Begrebet og Virkeligheden dække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
