- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
396

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælp en Stilling i München og arbejdede under sit Pariserophold
paa at skaffe ham Anerkjendelse og Udmærkelse, men uden Held.
Opholdet i Berlin var i mange Maader interessant og lærerigt.
Han kom meget i den bekjendte Fru Henriette Herz’ Hus, hvor
han foreviste nye elektriske Forsøg og traf mange fremragende
Mænd. Han hørte Forelæsninger af Fichte og Fr. Schlegel og
befandt sig i det hele her i Omgivelser, der tiltalte ham.

I München traf han sammen med Grev Rumford, men navnlig glædede
Bekjendtskabet med Fr. Baader ham overordentlig.
Ø. siger om ham: «Han driver aldeles paa, at den moralske og
fysiske Natur paa det nøjeste hænge sammen, og at uden en
saadan Forbindelse Fysikken egentlig ingen Værd har. Han stemmer
i denne Henseende meget med Ritter og jeg med begge». Det
er lignende Tanker som Ø. senere har søgt at føre videre.

I Dec. 1801 kom han til Paris, hvor han blev et helt Aar.
Han hørte Forelæsninger af Vauquelin, Fourcroy, Thenard og
Berthollet over Kemi, af Charles og Biot over Fysik, af Cuvier over
Naturhistorie. Han saa, at her var meget for ham at lære, skjønt
han var forudindtagen imod den franske Videnskabelighed, som
med sin mere exakte mathematiske Karakter stod i den skarpeste
Modsætning til den naturfilosofiske Tankegang, og skjønt han tit
fik at mærke, hvor lidt man i Paris agtede paa, hvad der blev
udrettet i andre Lande; han maatte finde sig i, at man spurgte
ham, om han kjendte en Platindigel? om han havde set et
galvanisk Element? Men Tiden benyttede han paa bedste Maade
ved at høre Forelæsninger, se Fabrikker og søge personlig
Bekjendtskab med Videnskabens ypperste Dyrkere.

Ved sin Hjemkomst, Januar 1804, haabede Ø. at blive Professor
i Fysik, men man saa skjævt til ham paa Grund af hans
Interesse for Naturfilosofien; dog blev der tillagt ham en Lønning
af 300 Rdl. i 3 Aar og lige saa meget til Experimenter. Han fik
overladt en Samling Apparater, som havde tilhørt Dr. Th. Buntzen
(III, 257), men maatte selv leje Lokale til Forelæsningerne. Disse
drejede sig mest om kemisk Fysik og vare saa stærkt besøgte, ogsaa
af Damer, at han knap kunde skaffe Plads til Tilhørerne. Foruden
at virke som Lærer udfoldede han i disse Aar en ikke ubetydelig
Forfattervirksomhed, mere eller mindre i naturfilosofisk Retning.
Specialundersøgelsen interesserede ham mindre, almindelige
Synspunkter, endog vovelige Spekulationer tiltalte ham mere. For ham
var Spørgsmaalet ikke: Hvilke ere de enkelte Syrers eller Basers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free