- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
398

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

syntes ham vanskeligt at blive klog paa Virkningens Natur, og han
udsatte derfor den nærmere Undersøgelse, indtil han havde skaffet
sig et kraftigt galvanisk Batteri. Han optog da igjen Forsøgene
i Juli Maaned. 21. Juli 1820 udsendte han en kort latinsk Beretning
om Forsøgene. Kun fire Kvartsider stor indeholder den dog
en stor Mængde Forsøg, som vise, at her virkelig er Tale om en
Vexelvirkning mellem de to Naturkræfter, medens Legemerne, der
bære dem, og Omgivelserne ere uden Indflydelse. Betydningen af
Ø.s Opdagelse stod strax klar for alle sagkyndige, og den blev
Udgangspunkt for den Række Opdagelser, som knytte sig til Ampéres
og Aragos Navne, og som 11 Aar senere afsluttedes ved Faradays
Opdagelse af Induktionen. Og at Samtiden følte, hvormeget den
skyldte Ø., er der Vidnesbyrd nok om, blandt andet ogsaa i de
Æresbevisninger, der vistes ham fra de forskjelligste Sider. Skjønt
det væsentlig var andre, der drog Konsekvenserne af Opdagelsen,
skal det dog fremhæves, at Ø. viste, at Loven om Aktion og
Reaktion finder Anvendelse paa Elektromagnetismen; derimod lykkedes
det ikke ham at paavise Jordmagnetisrnens Indflydelse paa en
elektrisk Strøm, han siger, at hans Apparat var for svagt.

1818 begyndte Ø. sine gjennem mange Aar fortsatte Undersøgelser
over Vædskers og Luftarters Sammentrykkelighed; Hovedresultaterne
af hans med stor Omhu udførte Forsøg findes i Vid.
Selsk. Afhandlinger 4. R. II. Medens disse Forsøg nu kun have
historisk Interesse, er det af ham til disse Undersøgelser
konstruerede Pietzometer endnu bestandig et vigtigt Hjælpemiddel ved den
Art Arbejder. Af Betydning for Kemien blev Ø.s Fremstilling af
Aluminium (1825), navnlig paa Grund af den Methode, han anvendte
dertil. Paa hans Opfordring optoges Sagen paa ny af Wöhler,
som fremstillede Metallet i større Mængde, saaledes at dets
Egenskaber kunde fastslaas.

Fra de sidste tyve Aar af Ø.s Liv findes ingen større videnskabelige
Arbejder fra hans Haand, men mange Meddelelser, ofte
af original Karakter, vidne om den Interesse og Forstaaelse,
hvormed han fulgte Videnskabens Fremgang. Derom vidner ogsaa
den levende Brevvexling, han vedligeholdt med Udlandets lærde.
Det personlige Forhold til disse holdt han vedlige ved gjentagne
Udenlandsrejser ogsaa i hans høje Alder. Herunder maa tillige
erindres hans ivrige Deltagelse i de nordiske Naturforskermøder, ved
hvilke han naturlig kom til at indtage en meget fremragende Plads.

Efter at vi nu have betragtet Hovedpunkterne af Ø.s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free