- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
402

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naturtanker. De ere ikke blot tænkte af os; men de have Realitet
Naturen som virkende Kræfter. Hele Tilværelsen er saaledes et
Fornuftrige, Værk og Aabenbaring af den levende Alfornuft, Guddommen.

I andre Afhandlinger i «Aanden i Naturen » paaviser han,
hvorledes de sjælelige Grundevner væsentlig maa være de samme
overalt i Tilværelsen. En Jupiterbeboer maa komme til den samme
Naturopfattelse som Jordbeboeren. Ogsaa Skjønhedslovene og de
moralske Love maa væsentlig være ens i det hele Verdensalt. Om
det skjønnes Væsen handle adskillige af Ø.s større og mindre
Afhandlinger. Han er i Grundtrækkene enig med Kant; men hans
naturvidenskabelige Indsigter have gjort ham det muligt paa flere
Omraader at føre Theorien videre og anvende den indgaaende paa
forskjellige konkrete Tilfælde. Han har dermed givet Grundlaget
for en virkelig Æsthetik, der ikke som saa mange Nutidsforfatteres
indskrænker sig til blot at være en Række lyrisk-subjektive
Formeninger om det behandlede Digterværk, Maleri eller desl., men
giver en virkelig objektiv Analyse af Skjønhedsfølelsens Opstaaen.

Ogsaa samtlige Grundtræk af en Ethik og en Religionsfilosofi
vil man finde i hans Afhandlinger. Det er vor ethiske Opgave at
faa vor Vilje og vort Liv til at stemme med den evige Fornuft.
Han tilskriver Mennesket en begrænset Frihed, men mener ikke,
at Guddommen af den Grund nogen Sinde behøver at gribe vilkaarlig
ind i Verdensløbet. Denne Ytring førte ham til en interessant
Strid med Biskop Mynster (Aanden i Naturen, 2. Del), ligesom han
af og til paa andre Punkter maatte forsvare sine religiøse
Anskuelser over for Samtidens Theologi.

Hvad der giver Ørsteds filosofiske Frembringelser deres store
Betydning, er ikke blot dette, at vi her have Udtalelser af en
Mand, der forbandt en overordenlig klar og skarp, ved
naturvidenskabelige Sysler trænet Tænkning med det reneste og ædleste
Sind og en for alle Livets Forhold aaben Sans og varm Interesse;
men hertil kommer endnu, at Forfatteren levede netop paa
Overgangstiden mellem den saakaldte rationalistiske og den romantiske
Periode, paavirket af begge, men, som det synes, nærmest forenende
begge Perioders gode Sider i sig uden i nævneværdig Grad at
være smittet af nogen af de to Retningers Ensidigheder. Der vil
derfor sikkert komme Tider, da hans Afhandlinger, som for
Øjeblikket næppe have nogen udstrakt Læsekreds, atter ville tiltrække
sig den Opmærksomhed, de i saa høj Grad fortjene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free