Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi / Zahrtmann, Christian Christopher, 1793-1853 Søofficer (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Zahrtmann, Christian Christopher,

1793—1853 Søofficer, Søn af Sognepræst i Viborg Henrik Chr. Z. (f. 28. Febr. 1762 d. 6. Sept. 1826) og Bodil Jochumine f. Tetens (døbt 20. Maj 1771 d. 24. Febr. 1846), var født i Viborg 21. Dec. 1793. Under et Besøg i Kjøbenhavn, hvorhen Forældrene havde begivet sig kort efter Slaget paa Reden 1801, bestemtes han til at gaa Søkrigervejen; han kom derefter i Huset hos Kommandør, Ekvipagemester S. U. Rosenvinge (XIV, 308) og blev Kadet 1805. Under Englændernes Overfald 1807 fungerede han som Adjudant hos sin Plejefader og gjorde sig her fordelagtig bemærket. 1808 udsendtes han en kort Tid

278

som Maanedslieutenant til den franske Scheldeflaade; hjemkommen her fra ansattes han som Adjudant hos Holmens Overekvipagemester, 1809 som Adjudant hos Chefen for Kanonbaadsflotillen ved Sjælland, Kommandør J. C. Krieger (IX, 497), og sendtes der fra til Norge. 1810 udnævntes Z. til Sekondlieutenant i Marinen, Premierlieutenant blev han 1818, Kapitajnlieutenant 1826, Kapitajn 1836, Kommandørkapitajn 1843, Kommandør 1848, Kontreadmiral 1851 og Viceadmiral 1852. Ved Afgangen fra Søkadetakademiet ytrede Chefen, Kommandør Sneedorff, til ham: «Da De kom her til, hørte De til de udmærkede; De er aldrig gaaet under de meget gode; om Deres Liv i Fremtiden kan jeg blot sige, at De aldrig vil blive nogen Mand Svar skyldig». Under Z.s Ophold i Norge deltog han som Kanonbaadschef 1812 i den heftige Kamp 6. Juli i Lyngør, hvor Fregatten «Najaden» under Kapitajn H. P. Holm (VII, 571) ødelagdes af det engelske Linjeskib «Dictator» og Briggerne «Lolland» og «Kiel» erobredes. I den Dagen derefter følgende Kamp var Z. som Parlamentær hos «Dictators» Chef, hvis Anmodning om Vaabenstilstand han afslog; Kanonbaadene angreb derefter Linjeskibet, dette maatte flygte, og begge Briggerne tilbageerobredes. For sit gode Forhold ved denne og andre Lejligheder udnævntes han 1813 — ikke 20 Aar gammel — til Ridder af Danebrog.

Efter Krigens Ophør studerede Z. ivrig Hydrografi og Geodæsi; 1817—18 var han i Middelhavet og Vestindien med Fregatten «Minerva», og 1819 ansattes han under Professor Schumacher ved Gradmaalingen i Jylland. Han rejste til London og Paris for at indkjøbe Instrumenter, gjorde paa denne Rejse Bekjendtskab med Arago, A. v. Humboldt og flere betydelige Videnskabsmænd og vandt hurtig deres Velvilje. Arbejdet under Schumacher førte ogsaa til, at der mellem dem udviklede sig et trofast Venskab, der varede Livet igjennem. Paa et Togt med Fregatten «Najaden» 1824, hvor daværende Kronprins Christian (Chr. VIII) var om Bord, vandt han ved sit rolige, beherskede Væsen dennes Bevaagenhed, hvilket senere kom til at spille en stor Rolle i Z.s Liv. 1825—26 var han næstkommanderende i Briggen «St. Jan» i Vestindien; Chefen, Kapitajnlieutenant Hedemann, døde her, og Z. hjemførte Skibet. Paa dette Togt gjorde han Bekjendtskab med Simon Bolivar og med Grevinde Montijo, som da var frugtsommelig. I et Selskab ytrede Z., at han haabede hendes Barn i sin Tid maatte komme til at beherske Riger lige saa fuldstændig, som Grevinden

279

nu beherskede de tilstedeværende. Da Datteren Eugenie senere ved sit Giftermaal med Napoleon III blev fransk Kejserinde, erindrede hun Z. om dette Ønske. Faa samme Rejse udmærkede han sig under en Brand paa St. Thomas. 1826 — ved Løvenørns Død — overtog Z. Stillingen som Direktør for Søkortarkivet; han tog sig med Iver af de danske Farvandes Opmaaling og gjennemførte trods megen Modstand, men kraftig hjulpet af Frederik VI, Anlægget af en Mængde Fyr, 1830 blev han Medlem af Konstruktions- og Regleringskommissionen. 1833—34 førte han Briggen «Allart» til Vestindien, hvis Farvande han opmaalte og kortlagde. 1836—38 var han Chef for de forskjellige Vagtskibe, 1839 foretog han en Studierejse til England og studerede Dampskibsvæsen. Ved sin Hjemkomst udnævntes han til Adjudant hos Christian VIII.

Z. var 1842 Chef for Fregatten «Thetis» paa Togt i Middelhavet, han havde her diplomatiske Hverv i Neapel og Grækenland, hvilke Hverv han løste med megen Takt; paa Tilbagerejsen hjemførte han en Del af Thorvaldsens italienske Kunstværker. 1843 udgav Z. det nyttige og omfattende Værk «Danske Lods», der har været benyttet indtil for faa Aar siden. 1848 blev han 2. Deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet; da dette kort Tid efter opløstes, overtog han — skjønt modstræbende — Stillingen som Landets første Marineminister. Som saadan fungerede han under hele Krigen; men 1850 afgav han sin Portefeuille paa Grund af Svagelighed. Han foretog derefter en Rekreationsrejse, blev siden (1852) Holmens Overekvipagemester og døde i denne Stilling ganske pludselig uden foregaaende Sygdom 15. April 1853. Han var bleven Kammerherre 1845 og hvid Ridder 1850.

Z. var en betydelig Personlighed og gjorde ingen Sinde Sneedorffs Spaadom til Skamme. I Marinen havde han en dominerende Indflydelse; hans samtidige vovede aldrig at modsige ham. I sin Omgang var han fordringsløs og bramfri, bestemt og koncis. Han hadede Vidtløftighed og tomme Ord; hvor han traf sligt, blev han let opfarende og affejende. Hans Optræden over for den dygtige H. B. Dahlerup (IV, 144), i hvem han utvivlsomt vejrede en farlig Medbejler, lader sig næppe forsvare, men maa skrives paa hans Ærgjerrigheds Regning.

2. Sept. 1827 blev Z. gift med Sophie Elisabeth Donner (f. 15. Nov. 1805 i Altona, d. i Paris 25. Nov. 1858), Datter af Kjøbmand i Altona, Godsejer Conrad

280

Hinrich D. (f. 11. April 1774, d. i Altona 1. Jan. 1854) og Elisabeth f. Willinck.

Nyt Arkiv f. Søvæsen 2. R. IX, 9 ff. v. Dockums Livserindringer S. 185 f. Barfod, Dansk Rigsdagskalender.
C. With-Seidelin.