| 295 |
1805—74, Præst, var en Søn af Konsistorialraad og Sognepræst Frederik Bagger Z. (f. 1767 d. 1851) og Maria Magdalene f. Steffens (f. 1778 d. 1850). Paa fædrene Side tilhørte han en af Landets ældste Præsteslægter, der stammer fra Søften i Aarhus Stift; hans Moder var Filosoffen Henrik Steffens’ yngste Søster. Z. blev født i Skamby paa Fyn 4. Avg. 1805 og kom i Odense Skole, fra hvilken han blev dimitteret 1822. 1826 blev han theologisk Kandidat og derpaa Huslærer i Vonsild hos den af Herrnhutismen paavirkede Præst S. Chr. Salling (XIV, 574). Der følte han sig meget ensom; han og Pastor Salling forstod ikke hinanden, og Bønderne betragtede den af Filosofien stærkt optagne Huslærer som en «Vildmand». Efter et Aars Forløb forlod Z. Vonsild og aflagde et Besøg hos sin Morbroder, H. Steffens, der den Gang var Professor i Breslau. Undervejs hospiterede han i Berlin hos Schleiermacher og Neander, Hegel og Marheineke, og under sit to Maaneders Ophold i Breslau fortsatte han de filosofiske og theologiske Studier. Efter Hjemkomsten til Hovedstaden havde han Bolig først paa Elers’, siden paa Borchs Kollegium, og han delte sin Tid mellem Studier og Undervisning. Mynster havde stor Indflydelse paa ham, mere dog ved det, han var, end ved det, han sagde, og ogsaa Grundtvig lærte den unge Kandidat at kjende. Men de to vare saa forskjellige, at det, der stødte bort, var langt stærkere end det, der drog til.
I Litteraturen debuterede Z. med en filosofisk Disputats for Borchs Kollegium og med et lille Skrift om Filosofien og dens Dyrkelse (1831), i hvilket han bekæmpede den herskende Tvivl
| 296 |
Efter Disputatsen foretog den unge Magister (April 1833—Avg. 1834) med ofentlig Understøttelse en videnskabelig Rejse til Tyskland og Italien. Rejsens Midtpunkt og Glanspunkt var München, hvor Schelling den Gang, som baiersk Geheimeraad og Præsident for Videnskabernes Selskab, havde rejst sin Lærestol. Hverken Sibbern, Steffens eller Schleiermacher havde helt kunnet tilfredsstille Z.s filosofiske Trang; men hos Schelling fandt han,, hvad han søgte. Allerede paa Afstand var han bleven begejstret for den tyske Tænkers videnskabelige Monoteisme; da han hørte Schellings Forelæsninger og paa Spadsereture blev indviet i den «Aabenbaringsfilosofi», der da var i Frembrud, voxede Begejstringen, og han blev knyttet til den Schellingske Filosofi med et Baand, der aldrig brast. Da Schellings posthume Skrifter udkom, kastede han sig over disse «med sin Ungdoms hele Kjærlighed». 1860 udgav han «Filosofiske Afhandlinger til Orientering i den Schellingske Verdensbetragtning», og de «Udvalgte theologiske og filosofiske Afhandlinger», som hans Sønner udgav efter hans Død røbe ogsaa paa flere Punkter Paavirkning fra Schelling.
Efter at være vendt tilbage til Fædrelandet boede Z. først en Tid paa Borchs Kollegium, men 1835 blev han kaldet til Sognepræst for Grimstrup og Aarre i Ribe Stift. 30. Sept. s. A. ægtede han Magdalene Hedevig Johanne Laub (f. 28. Jan. 1814 d. 19. Avg. 1881), en Datter af Sognepræst Hieronymus L. i Frørup og en Søster til Z.s nære Ven, den senere Biskop i Viborg, O. H. L, (X, 126 f.). 1842 blev Z. forflyttet til Sjælland som Sognepræst for Tømmerup; 1849 blev han Præst i Sorø, 1860 Sognepræst for Fredericias Michaelis Menighed og Landsognet Erritsø. I Fredericia døde han 30. Sept. 1874.
Fra sin jyske Præstegaard udsendte Z., som skriftlig Fortsættelse af en mundtlig Forhandling, et «Sendebrev (især angaaende «det apostolske Symbolum») til Dr. P. C. Kierkegaard» (1840), og dermed indledede han en lang Kamp imod den grundtvigske Kristendomsopfattelse. Kierkegaard svarede med «Oplysninger og Bemærkninger til Forsvar for Læren om Kirkeordet og dens
| 297 |
Ogsaa Søren Kierkegaards Optræden æggede ham til Modsigelse, men i sine «Polemiske Blade mod Dr. S. K.» (I—III, 1855) naaede han ikke videre end til det polemiske, skjønt han senere fremhævede, at han ogsaa her — naar der havde været Tale om andet end « Øjeblikket» — vilde have kunnet gjøre Brug af den partielle Anerkjendelse. 1858 udgav han en lille «Lærebog i Kristendom» (2. Opl. 1859), og 1860 gav han ved nogle Udtalelser om Konfirmationen Stødet til en Drøftelse af denne kirkelige Handling. Han vilde have Overhøringen henlagt til en anden Dag end selve Konfirmationsdagen og Bekræftelsen af Daabspagten knyttet til det første Skriftemaal. Disse Krav kaldte hans Svoger, Biskop Laub, frem til Modsigelse, og Laubs Kritik gav Z. Lejlighed til at skrive «Endnu et Ord i Anledning af Konfirmationen» (1860). Som Præst i Fredericia, den gamle religiøse Fristad, følte Z. sig opfordret til at belyse den romersk-katholske Propaganda i Skriftet «Om Romerkirken. Nogle Oplysninger og Betragtninger» (1863), paa hvilket den romersk-katholske Præst Coppenrath (1865) svarede. Fejden blev afbrudt ved Krigen, under hvilken Z., i Belejringens Dage, holdt en Paaskeprædiken, som han udgav med en Indledning og en kort politisk Betragtning (1864). Men ogsaa senere fandt Z. sig foranlediget til i den stedlige Presse at belyse Faren fra Romerkirken. I sin sidste Levetid blev han indviklet i den filosofiske Fejde med Prof. Rasmus Nielsen om Forholdet mellem Tro og Viden («Sendebrev om Tro og Viden»; «Andet Sendebrev»
| 298 |
Erslew, Forf. Lex. Fr. Hammerich, Et Levnetsløb (1882) S. 153 f. L. Koch,
Den danske Kirkes Hist. 1817—1854 (1883) S. 185 f. F. L. Mynster og
G. Schepelern, Biskop Otto Laubs Levnet (1887) II, 2. 18 f.
Fr. Nielsen.
