- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
8

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bechgaard, Julius, f. 1843, Komponist - Bechmann, Hans Gram, 1759-1836, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drachmann spillet paa det kgl. Theater med B.s dertil
komponerede fine, diskrete og dog udtryksfulde
Mellemaktsmusik. I 1884 ægtede han, efter at hans første
Ægteskab var opløst, Dora Christofa Petersen, Datter af
Dampmøller Carl Valdemar P.

H. W. Schytte, Musiklex.

G. St. Bricka.

Bechmann, Hans Gram, 1759-1836, Præst, er født i Byrum
paa Læsø (døbt 17. Jan. 1759). Faderen, Morten B.,
var Sognepræst; Historikeren Hans Gram havde holdt ham
i Skole i Kjøbenhavn, og da han giftede sig, sagde han
til ham: «Naar I nu faa flere Sønner, end I ved Navn
til, saa giv en af dem mit Navn»; Moderen hed Louise
Lucie f. Kirkemoe. Han dimitteredes fra Kjøbenhavns
Frue Skole 1780, tog, efter i flere Aar at have været
Huslærer, theologisk Embedsexamen 1793 og blev 1795
Præst i Hvirring og Hornborg i Aarhus Stift. Her døde
1809 hans første Kone, Amalie Elisabeth f. Brasch,
en Datter af Renteskriver Jens Nic. B., og ved sit
andet Giftermaal (1812) med Charlotte Nicoline Bjørn,
f. Qvotrup (f. 1778 d. 1827), Enke efter Proprietær
B., blev han Ejer af Hovedgaarden Rask, hvorfor
han 1811 tog sin Afsked og fik efter Ansøgning
Titel af Konsistorialraad. Da de daarlige Tider
gjorde ham det vanskeligt at leve af Gaarden, søgte
han atter Præstekald og kaldtes 1819 til Raarup i
Aarhus Stift, hvor han døde 31. Dec. 1836. Allerede
medens han var i Hvirring, havde de opvakte der paa
Egnen begyndt at slutte sig til ham, uagtet de ikke
vare helt tilfredse med hans Prædiken. Dette blev
endnu mere Tilfældet, efter at han var kommet til
Raarup. Striden drejede sig især om Balles Lærebog,
som de opvakte ikke vilde lade deres Børn lære, og som
Følge deraf kunde de ikke blive konfirmerede. B. tog
da i Vinteren 1819-20 en Del af disse Børn baade fra
sit eget og Nabosognene til Konfirmation, hvilket
opvakte Uvilje baade hos de andre Præster og den
gejstlige Øvrighed. Men Kancelliet, der gjærne vilde
have en Ende paa Stridighederne, billigede 1821
B.s Fremgangsmaade. Da Striden senere fornyedes,
skaffede Biskop T. Müller 1835 B. en temmelig Stræng
Irettesættelse fra Kancelliet, fordi han ogsaa havde
antaget Konfirmanter fra Sogne, der laa i Ribe Stift,
og Biskoppen paastod, at de Børn, han konfirmerede,
ikke i mindste Maade læste Balles Lærebog. – B. var
ingenlunde enig med de saakaldte Sværmere eller stærke
Jyder; men han har vistnok haft et rigtigt Blik for,
at deres Meninger ikke retfærdiggjorde den Strænghed,
hvormed de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free