- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Tyge Alexander, 1812-69, historisk og belletristisk Forfatter - Burman Becker, Johan Gottfried, 1802-80, historisk Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der krævede gjentagne smertelige Operationer,
døde han ugift 9. Nov.1869.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm.
T. A. Beckers haandskrevne Samlinger paa det kgl. Bibliothek (Ny kgl. Saml.).

Fr. Krarup.

Burman Becker, Johan Gottfried, 1802-80, historisk
Samler. Han fødtes i Kjøbenhavn 26. April 1802 og
var Søn af ovfr. anførte Hofapotheker Gottfried
B. (d. 1845). Navnet Burman antog han 1825 efter sin
Morbroders Ønske. Efter at være bleven Student (1821)
og have taget anden Examen studerede han Farmaci,
til Dels under sin Faders Vejledning, og tog Examen
1825. Aaret efter tiltraadte han for yderligere at
uddanne sig en Udenlandsrejse, paa hvilken han især
studerede sit Fag i Paris, London og Berlin, i det
han dog ogsaa satte sig ind i de dermed beslægtede
Videnskaber, f. Ex. Mineralogien, og greb Lejligheden
til at gjøre sig bekjendt med forskjellige Fabrikker
og Bjærgværker; ogsaa Apothekerforholdene i Udlandet
satte han sig nøje ind i. I Efteraaret 1828 kom
han tilbage og blev nu antagen af sin Fader til
Medbestyrer af Hofapotheket. 1829 erhvervede han
Doktorgraden ved Universitetet i Jena for en til
dette indsendt kemisk Afhandling. Han giftede sig
derefter 24. Nov. 1830 med Anna Margrethe Baden,
f. 28. Jan. 1809, Datter af Professor Torkel B.,
og, efter at hun var død 30. Dec. 1832, ægtede
han 8. Nov. 1835 hendes Søster Jacobe Baden,
f. 29. Nov. 1810 d. 10. Marts 1874. Fra Nytaar 1844
udnævntes han til kgl. Hof- og Rejseapotheker og
drev nu Apotheket alene, men efter sin Faders Død
afhændede han det 1845; den stigende Konkurrence,
de stærkt formindskede Leverancer til Hoffet og
endelig B.s Lyst til Uafhængighed foranledigede ham
til dette Skridt. Han kunde nu med saa meget desto
større Iver lægge sig efter den Videnskab, som alt i
en Aarrække havde været hans Tilbøjelighed, nemlig
Historien, og da især Studiet af Danmarks Fortid
og Minderne derom. Allerede i 1830-32 havde han
udgivet 3 Hæfter «Efterretninger om de gamle Borge
i Danmark og Hertugdømmerne» og derved givet Stødet
til Undersøgelsen af de fra Fortiden levnede Ruiner
og Herregaarde; paa dette Felt udvidede han stedse
sine Kundskaber, og hans Undersøgelser omfattede
efterhaanden alle Mindesmærker, som han paa sine
mangfoldige Fodrejser aftegnede; de heraf fremgaaede
Samlinger ere særlig værdifulde derved, at meget af
det, han paa denne Maade gjorde til Antikvarernes Eje,
nu er forsvundet. Ved Siden heraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free