- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beckman, Henrik, 1761 - 1830, Præst - Beeken, Hartmann, 1743-81, Billedhugger - Beeken, Jens Lorentz, 1786-1841, Boghandler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han var en dygtig Embedsmand, men myndig og stridbar;
i Aarhundredets Begyndelse maatte han gjøre Opbud
(jvfr. Kirkehist. Saml. I, 538). Han efterlod
en sjælden fuldstændig Samling af akademiske
Lejlighedsskrifter, navnlig indeholdende danske
lærdes Biografier. Hans Hustru, Pauline Marie Gustave
f. Engmann, overlevede ham kun 9 Maaneder.

Litt. Tid. 1831, Nr. 1. Erslew, Forf. Lex.

A. Jantzen.

Beeken, Hartmann, 1743-81, Billedhugger, var Skomager
Johan Peter B.s og Barbara Marie f. Bangs tredje Barn
og blev døbt i Helliggejstes Kirke 1. Okt. 1743. Han
lærte formodentlig Kunsten hos le Clerc og fik i
1765 Akademiets store Guldmedaille. Fra 1768-77 var
han i Udlandet, først nogen Tid i Paris, derpaa
i Rom, og blev efter sin Hjemkomst agreeret af
Akademiet. Det var trange Tider for Kunstnerne, særlig
for Billedhuggerne, og B. maatte snart for at leve
og for at understøtte sin fattige Familie give sig
til at tegne Portrætter med Sølvstift; ventelig var
det ogsaa Trang og Slid for det daglige Udkomme, der
hindrede ham i at udføre den Opgave til Medlemsstykke,
der var bleven stillet ham af Akademiet, saa at han,
skjønt agreeret, aldrig opnaaede at blive Medlem af
dette, en Ære, han til visse nok havde fortjent. Af
Arbejder fra hans Haand kan nævnes Buster af Luxdorph,
Wiedewelt og Johannes Ewald, af Hertug Ferdinand af
Brunsvig, Akademiets Æresmedlem, og af Frederik VI
som Barn (Rosenborg). Hans sidste Arbejde var den
nu i botanisk Have staaende Buste af Frederik V,
som han ikke naaede at faa fuldendt; den blev efter
B.s Død fuldført af Wiedewelt, som ogsaa har gjort
Marmorfodstykket, hvorpaa den staar. Den ringe Medbør,
der blev B. til Del, og hans trange Kaar synes at
have gjort hans Sind mørkt og tungt, hans bratte og
sørgelige Død (17. Juni 1781) vakte stor Beklagelse,

navnlig blandt Kunstnerne; Akademiet kjøbte senere
hans efterladte Tegninger.

Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Wiedewelt.
Nationaltid. 24. Jan. 1887.

F. J. Meier.

Beeken, Jens Lorentz, 1786-1841, Boghandler. Han
er født 7. Okt. 1786 i Kjøbenhavn; hans Forældre
vare Hofskomager Friderich Wilhelm B. og dennes
Hustru «Madam Hurop, f. Sommerfeldt». Han oplærtes
som Bogtrykker, men 1806 etablerede han sig som
Boghandler, og 1811 blev han Hofboghandler. Han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free