- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begtrup, Gregers Otto Bruun, 1769-1841, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i aarlig Løn foruden Beløb til derfor at foretage
«Indenlandsrejser til nyttige Efterretnings Indsamling
orn Agerdyrkningen og dens Tilstand». Han androg
om Regeringens Understøttelse til at «fremme
de økonomiske Videnskaber blandt de theologiske
Kandidater», og det resolveredes virkelig, at der ved
Besættelsen af theologiske og juridiske Embeder paa
Landet skulde tages særligt Hensyn til de Attester,
«han maatte meddele de ansøgende Kandidater om
de Fremskridt, de have gjort i Landøkonomiens
Studium». Ikke desto mindre havde B. kun meget faa,
til Tider slet ingen Tilhørere, og dog vare hans Æmner
vel valgte, ligesom Foredragene ogsaa synes at have
været godt anlagte. Grunden til det daarlige Resultat,
han naaede, kan have ligget i hans store Bredde saa
vel som i, at han lige fra første Færd var bleven
til Latter i den theologiske Verden ved at skrive
om Kants Filosofi, som han aabenbart aldeles ikke
havde fordøjet. I det hele har B. været en Særling –
han kom slet ikke sammen med de Professorer, hvis Fag
vare beslægtede med hans eget –, og dertil var han i
de senere Aar meget tunghør, om ikke helt døv. Men
Grunden til, at han ikke slog igjennem, kan ogsaa
for en Del have ligget i den Tids fuldstændige Mangel
paa landøkonomisk Undervisningsmateriel, Forsøgsmark
osv. samt i Konkurrencen med den ganske anderledes
livlige Olufsen, som (1803-26) holdt landøkonomiske
Forelæsninger for det Classenske Fideikommis’
Regning, ja endog efter at være bleven Professor i
Statsøkonomi ved Universitetet i et enkelt Semester
læste over selve B.s Fag. B. udgav en Del af sine
Forelæsninger, saaledes «Bemærkninger om det engelske
Landbrug, samlede paa en Rejse i England i Aaret 1797»
(1800), oversat paa Tysk (1801) og Svensk (1805),
«Beskrivelse over Hovedgaardene i Sjælland, saa
vel komplette som ukomplette, med deres tilhørende
Tiender og Bøndergods» (1801), «Beskrivelse over
Agerdyrkningens Tilstand i Sjælland og Møen» (1803),
«– i Fyn, Langeland, Ærø, Laaland og Falster» (1806),
«– i Nørrejylland» (1808-12). Ogsaa i økonomiske
og æsthetiske periodiske Skrifter skrev han en Del
saa vel om Danmark som om Udlandet og vedrørende
dels Landbrug, dels Industri, og i 1817-22 udgav
han, dels sammen med Inspektør F. W. Trojel og
Konsistorialassessor C. N. Krarup, dels alene «Den
økonomiske Korrespondent. Et Blad til Landboeres
Nytte.» Han var en i det hele grundig, men ogsaa
yderlig bred Forfatter.

B. døde 13. Maj 1841 uden at
give Anledning til Omtale i den landøkonomiske Presse;
i Dagspressen omtalte kun «Dagen»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free