- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
49

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendsen, Bende (Bendt), 1787-1875, frisisk Lingvist - Bendtsen, Bendt, 1763-1830, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærervirksomheden. Han blev ogsaa tidlig Underlærer i
Klixbüll (Klægsbøl) og kom i 1807 paa Seminariet i
Kiel, som han dog, uvist af hvad Grund, forlod Aaret
efter. Han blev nu Huslærer i Odense i 3 Aar. I 1812
oprettede han en privat Skole i Ærøskjøbing, hvor han
levede næsten uafbrudt i 63 Aar. Han var to Gange
gift og havde en Søn, som døde før ham. Allerede i
Odense fik han Smag for den den Gang moderne Syslen
med dyrisk Magnetisme og rejste jævnlig omkring i
Landet som Magnetisør; han har ogsaa offentliggjort
en Mængde Afhandlinger og Smaaskrifter om Magnetisme
(se Erslew, Forf. Lex.). Han beskæftigede sig
ogsaa med Oldgranskning og har skrevet om Ærøs
Oldtidsminder («Berichte der Kieler ant. Ges.» I og
IV). Hans største Fortjeneste er dog hans Arbejde
om det frisiske Sprog. Allerede i 1824 havde han
indsendt en Afhandling om det nordfrisiske Sprog til
Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn (Manuskr. findes
paa Universitetsbibl.), hvorfor han fik udbetalt et
Honorar; men uagtet den blev undersøgt og rosende
bedømt af flere, til Dels berømte Videnskabsmænd
som Rask («Frisisk Sproglære» S. 23), Engelstoft,
Molbech, ja endog af Jacob Grimm, forblev den dog
utrykt, indtil han i en ældre Alder (1852) fik den
Idé at sende det omarbejdede Manuskript til Prof. de
Vries i Leiden, som selv besørgede det udgivet under
det hollandske Videnskabernes Selskabs Auspicier; det
udkom i Leiden 1860 under Titel: «Die nordfriesische
Sprache nach der Moringer Mundart, zur Vergleichung
mit den verwandten Sprachen». Desuden har B. skrevet
nogle tyske og frisiske Digte, som dog for det meste
ere utrykte. Han døde 88 Aar gammel paa Fattiggaarden
i Ærøskjøbing 17. Dec. 1875.

Zeitschr. der Gesellsch. für Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. VII, 333 ff.

C. A. Nissen.

Bendtsen, Bendt, 1763—1830, Rektor, fødtes
3. Febr. 1763 i Frederiksborg, ved hvis Latinskole
hans Fader, Mag. Poul B. (f. 1723 d. 1789), da
var Konrektor og senere blev Rektor; hans Moder
hed Anna Gjertrud f. Simonsen. Undervist først i
Hjemmet og siden (fra 1774) i Skolen kom han 1780 til
Universitetet, hvor han tog Artium med Udmærkelse og i
de næste 5 Aar sine øvrige Examina med Laud. (store
Filologicum 1782, theologisk Attestats 1785). I
Begyndelsen af 1786 kom han ind paa Borchs Kollegium
og skrev der sin første Disputats; i Marts 1787 drog
han med Rejsestipendium til det da meget berømte og
af mange fremmede besøgte Universitet i Gøttingen,
hvor han blev til Okt. 1789. Væsentlig drev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free