- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendz, Henrik Carl Bang, 1806-82, Anatom - Bendz, Jacob Christian, 1802-58, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der næppe Tvivl om, at de vilde have vundet almindelig
Anerkjendelse og Udbredelse.

Ydre Anerkjendelse savnede han ikke. Allerede
1840 blev han optagen i Videnskabernes Selskab og
senere i flere indenlandske og ogsaa udenlandske
Selskaber; han blev Professor, Etatsraad og
ved sin Afskedigelse 1880 Konferensraad, fik
Fortjenstmedailler fra Sverige og Rusland for sine
«Icones anatomicæ», fik flere Ordensdekorationer og
blev ved Universitetets Firehundredaarsfest Æresdoktor
i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Ved
sit 25 Aars Jubilæum 1862 hædredes han af Medlærere
og Elever ved en smuk Fest og en Hædersgave, og efter
hans Afgang fra Højskolen indsamlede hans gamle Elever
en Sum, for hvilken en af Peters udført Marmorbuste
af ham blev anskaffet og efter hans Død opstillet
paa Landbohøjskolen.

B. beholdt en udmærket Helbred og en usædvanlig
Arbejdsevne lige til sine sidste Aar, da han
begyndte at lide af Stær, som til sidst gjorde ham
helt blind. Han døde 8. Sept. 1882 af Følgerne af et
apoplektisk Tilfælde, som var indtraadt 14 Maaneder
forud. B. ægtede 1838 Henrise Necoline Drebolt,
som overlevede ham et Par Aar. Hun var Datter af
Malermester, senere Toldassistent D. i Kjøbenhavn.

Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer S. 7 ff.
Illustr. Tid. 1882, Nr. 1200.
Tidsskrift for Veter. 1882, S. 220 ff.
Erslew, Forf. Lex.

B. Bang.

Bendz, Jacob Christian, 1802—58, Læge,
Broder til de to foregaaende og den efterfølgende, blev født i
Odense 20. Marts 1802, dimitteredes fra den derværende
Skole 1819 og tog kirurgisk Examen 1825. 1827—29
studerede han i Udlandet, og derefter var han i nogle
Aar Reservekirurg ved Akademiet og ved Frederiks
Hospital samt Læge ved den militære Højskole. 1833
blev han Regimentskirurg. Hans levende Interesse
og Begavelse for Kirurgien gav sig tidlig Udtryk i
Litteraturen, saaledes i Afhandlinger i «Journal for
Medicin og Kirurgi», hvoraf han i nogen Tid (1833)
var Medredaktør, og i hans Doktordisputats (1836). Han
var ogsaa (1832) en af de «tre Læger», der rejste
en meget skarp og nærgaaende Kritik mod Professor
Gundelach Møller i Anledning af dennes «Aarbog for
det kgl. Frederiks Hospital», og det stridbare Sind,
han her gav Beviser paa, forlod ham heller ikke i
hans senere praktiske og litterære Virken. 1838 fik
han den officielle videnskabelige Anerkjendelse at
blive titulær Professor, og 1843

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free