Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bentzon, Jens Winther, 1743-1823, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Kommunitetet 1770. 1774 udnævntes han til
residerende Kapellan i Kjøge, 1777 til anden og 1782
til første Kapellan ved Frue Kirke i Kjøbenhavn,
1797 til Sognepræst for Gladsaxe og Herlev Menigheder
i Kjøbenhavns Amt. Han valgtes 1805 til Provst for
Sokkelund Herred, men nedlagde dette Embede 1808,
da Amtsprovstierne vare blevne oprettede. Han
døde 19. Febr. 1823. B. var 3 Gange gift: 1. 1774
med Mette Kirstine Nyeborg (f. 1757 d. 1786), hvis
Fader var Spisevært i Kjøbenhavn, 2. 1786 med hendes
Søster, Anne Cathrine Weile (f. 1756 d. 1787), Enke
efter Silkefarver Fr. W. i Kjøbenhavn, 3. 1788 med
Marie Elisabeth Bay (f. 1770 d. 1836). – I Aarene
1777-97, da B. var ansat i Kjøbenhavn, deltog han
stærkt i disse Aars litterære Rørelser. Da Bastholm
havde skrevet sit «Forsøg til en forbedret Plan
af den udvortes Gudstjeneste», udgav han det af
O. Fabricius ved Frelsers Kirke forfattede Skrift
«En forfaren gejstlig Mands uforgribelige Tanker om
Konfessionarius Bastholms Forsøg». Fra 1778-82 var
han Medarbejder af «Lærde Efterretninger», og 1790-95
redigerede han «Kritik og Antikritik». Det var i disse
Aar, Angrebene paa Kirke og Kristendom vare stærkest,
og B. kom flere Gange i Strid med Oplysningens
voldsomste Talsmænd. Saaledes truede Malthe Møller i
«Repertorium for Fædrelandets Religionslærere» med at
opslaa hans og hans Medarbejderes, J. H. Rørbyes og
Dr. R. Fleischers, Navne paa Kirkehistoriens Galge,
fordi de havde anbefalet et Skrift, som han mente
var udgaaet fra den ophævede Jesuiterorden. B.s
Virksomhed synes dog heller ikke altid at have
tilfredsstillet Biskop Balle, der ellers omtrent ene
var Kristendommens Talsmand. – Som Præst tilhørte
han den rationalistiske Retning. Han faar af en af
dennes Talsmænd det Vidnesbyrd, «at hans Fortjenester
som Præst i Kjøbenhavn i Frivolitetens Tid bør mindes
af hver den, som elsker sand uhykkelsk Religiøsitet,
renset fra alt Bigotteri, al Bogstavtro». Naar han
prædikede, var det «ingen Djævel, intet coup de main
(Prædikestolskneb), som nu til Dags synes at komme
i Brug, ingen Skjænden og Larmen, men Jesu blide
Lære». Biskop Balle siger om ham ved en Visitats 1799,
at han har prædiket ordentlig, grundig, bibelsk og
opbyggelig, og at han katekiserer og messer meget
godt. I den korte Tid, han var Provst, stod han i
det venligste Forhold til Biskop Balle saa vel som
til Herredets Præster.
Borgervennen 1823 Nr. 12.
Erslew, Forf. Lex.
Kirkehist. Saml. 3. R. V, 764 ff.
L. Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
