- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Alfred Nicolai, 1823-84, Apotheker - Benzon, Carl Ludvig Adolf, f. 1823, Overpræsident i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Industri, at han med Liv deltog i Diskussionen om
den bedste Ordning af vore Toldforhold sete fra
Industriens Standpunkt (1862, 1873), og at han fra
1859-75 var et virksomt Medlem af Industriforeningens
Bestyrelse. Det hører endnu til hans industrielle
Virksomhed, at han fra 1873 til sin Død var den
ledende Aand i Aktieselskabet Kastrup Glasværk,
samt at han ved Verdensudstillingen i Wien 1873
fungerede som dansk Jurymedlem (hvad han ogsaa
gjorde 1881 i Malmø og ved flere indenlandske
landboindustrielle Udstillinger). I den officielle
Beretning om Wiener-Udstillingen gav han en omfattende
Meddelelse om den grønlandske Kryolith og den paa den
grundede Industri. B. var nemlig ikke alene en virksom
Forretningsmand, men en kundskabsrig naturkyndig. Han
dyrkede navnlig Botanik og Ornithologi, hvorom flere
Afhandlinger af ham i udenlandske Tidsskrifter vidne;
han var korresponderende Medlem af flere udenlandske
Selskaber, bl. a. Norddeutscher Apothekerverein. I de
nævnte Fag besad han store, af ham selv tilvejebragte
Samlinger, hvortil endnu sluttede sig betydelige
Samlinger af Mollusker og Konkylier, ikke at tale
om to energisk gjennemføre Samlinger af Oldsager
og Mønter. Et praktisk Udslag af hans Kjærlighed
til Naturen er endelig hans virksomme Deltagelse i
Oprettelsen af det Aktieselskab, som i 1872 overtog
og udvidede den zoologiske Have ved Kjøbenhavn, som
han stadig omfattede med levende Interesse. Han var i
det hele en energisk, livlig og vittig Mand, der var
godt skikket til at bryde nye Baner. 19. Dec. 1884
afgik han ved Døden, og efter hans Bestemmelse fik de
offentlige Musæer Lov til at udtage de Sjældenheder
af hans Samlinger, som de maatte ønske; hans
farmakognostiske Samling overgik hel til Botanisk
Musæum. 17. Juli 1849 havde han ægtet Anna Dorthea
Vilhelmine Østergaard (f. i Aalborg), hvem der i
Marts 1885 blev tillagt Rang lige med Etatsraadinder;
B.s Udnævnelse til Etatsraad blev nemlig hindret
ved hans Død.

Illustr. Tid. XXVI, 197 ff.

C. Nyrop.

Benzon, Carl Ludvig Adolf, 1823-1891, Overpræsident i Kjøbenhavn,
en Søn af Kammerherre Christian Frederik Otto B.
til Tirsbæk Fideikommis og Christiansdal
(f. 23. Marts 1786 d. 4. Juni 1875) og Nielsine
f. Jermiin (f. 1795 d. 1867). Han er født paa
Christiansdal 18. Nov. 1823, blev 1840 Student
fra Sorø, 1847 juridisk Kandidat, 1848 Volontær
i Justitsministeriet, 1852 Kancellist sammesteds,
tog 1853 slesvigsk juridisk Examen, blev s. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free