- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
76

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Jens, 1767-1839, Amtmand - Benzon, Lars, 1687-1742, Deputeret i Søetatens Generalkommissariat - Benzon, Lorents Jacob, 1740-99, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Benzonske Familielegat og døde i Odense
24. Dec. 1839. Han har skrevet forskjellige mindre
Afhandlinger. 1797 blev han gift med Antoinette
Margrethe Gersdorff (f. 24. April 1773 d. 31. Maj
1834), en Datter af Gehejmeraad, Stiftamtmand Poul
Rosenørn G. til Vosnæsgaard (f. 1745 d. 1810) og
Georgine Vilhelmine f. Pogrell (f. 1746 d. 1775).

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.

Benzon, Lars, 1687-1742, Deputeret i Søetatens Generalkommissariat,
fødtes paa Sæbygaard, Søn af ndfr. nævnte Generalprokurør Niels B.
(d. 1708). 1717, da han var Kammerjunker, modtog han
Ansættelse som Deputeret og virkede i dette paa Grev
Danneskjold-Samsøes Tid; sammen med nogle andre
udarbejdede han 1721 en ny Instrux for Søetatens
Regnskabsvæsen. 1731 blev han Konferensraad. 1738 blev
der af en anonym indgivet Klage over Danneskjolds
Bestyrelse, i hvilken Anledning Admiralitetets og
Kommissariatets Betænkning blev indhentet. Ved denne
Lejlighed gik B.s Dom Danneskjold imod. Kong Christian
VI gav imidlertid Danneskjold Ret og lod B. tildele
en skarp Irettesættelse. Danneskjold forlangte
endogsaa, at han skulde afskediges, hvilket Kongen
dog modsatte sig. 1738 tog han sin Afsked, trak sig
tilbage til sine Godser (Sæbygaard, Hagestedgaard
og Kornerup gaard) og døde 1742. – B. var gift
med Charlotte Amalie Adeler (f. 1703 d. 1724).

C. With.

Benzon, Lorents Jacob, 1740-99, Præst,
blev født i Stubbekjøbing, hvor Faderen, Christian B.,
var Byfoged; hans Moder var Gjørgel Cathrine
f. Bildsøe. 18 Aar gammel blev han dimitteret fra
Nykjøbing Kathedralskole. Som Student laa han paa
Valkendorfs Kollegium og var Digteren Johannes Ewalds
Kontubernal og Ven. Her udarbejdede han pligtskyldigst
nogle Disputatser over gammeltestamentlige Æmner,
men hans Hu stod langt mere til Digtekunsten. Da
Selskabet for de skjønne Videnskabers Fremme udsatte
Prisopgaver, var B. først Tullins Medbejler ved
sit Digt om «Skabningen», der vandt Selskabets
Bifald og tryktes i «Forsøgenes» 3. Stykke, og 1765
vandt han Selskabets Guldmedaille ved sin Ode over
«Algodheden». B.s Ode er for længst glemt, men den har
faaet historisk Betydning derved, at Ewald samtidig
konkurrerede, og da han ogsaa blandt de guddommelige
Egenskaber havde valgt «Algodheden» som sit Æmne,
«vilde han ugjærne komme i Kollision med sin Ven»
og valgte at behandle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free